Vi skal blive bedre til at tale om produktivitet i de agile programmer

Klumme: Økonomistyring i agile forløb er en udfordring for de fleste. Efterlader vi penge på bordet ved at lade teams, hvis produktivitet ikke lever op til tilsvarende teams, fortsætte uden ledelsesmæssig indgriben? Det bør vi tage en diskussion om med vores leverandører

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter

Har du helt styr på økonomien i dine agile udviklingsprojekter?

Hvis nej, så er du ikke alene, for generelt er økonomistyring i agile projekter en vanskelig disciplin.

Typisk er der kun meget usikre estimater for, hvor meget det faktisk vil koste at nå et ”acceptabelt slutprodukt” – hvis man overhovedet kan tale om dette.

Der er sat penge af til et antal ”Agile Release Trains”, og hvad end man får ud af dette, det er resultatet.

Finder man undervejs ud af, at man skal i en anden retning, så kan både budget og scope ændre sig.

Tæt på uacceptabel

Set fra nogle CFO'ers stol er denne usikkerhed ofte tæt på uacceptabel.

Dette skyldes, at man udfordrer en grundlæggende præmis i mange organisationer, nemlig at man har valgt at iværksætte et initiativ ud fra en vurdering af omkostning i forhold til gevinst.

Der findes i agile rammeværk forskellige redskaber til at inddæmme problemstillingen, men en af de helt store udfordringer bringer rammeværkerne ikke løsningen på: Den manglende indsigt i faktisk produktivitet i de teams, der er sat til at løse opgaven.

For udviklernes produktivitet er en nøgleparameter for succes i det agile forløb og dermed også for økonomistyringen af dem.

Det gælder, hvad enten man har insourcet eller outsourcet udviklingsopgaven, men kan være særligt udfordrende i outsourcede scenarier, hvor adgangen til indsigt i team-produktivitet kan være mere besværlig.

Vores analyser af agile forløb viser, at produktiviteten varierer meget mellem udviklere og mellem agile teams.

Hvis man sætter fem udviklere i et rum med nogle brugere i to uger, kan der komme meget forskellige mængder af output, afhængig af hvem man har sat sammen, hvordan de er ledet, deres erfaring, metodekendskab og kulturen i teamet.

Det handler om ledelse

At få styr på disse ubalancer i de forskellige teams har alt med ledelse at gøre. Man skal identificere de teams, der har problemer, og hjælpe dem.

Det kan være gennem uddannelse, nye team-medlemmer, aflastning af opgaver og mange andre greb.

Tilbage står imidlertid, at man kun kan afhjælpe problemer, hvis man rent faktisk ser dem – altså har indsigt i faktisk produktivitet, og set fra et økonomisk perspektiv har indsigt i, om de udviklerteams, der er på opgaven, leverer en performance, som rent faktisk modsvarer prisen, der betales.

Det er faktisk muligt.

Den faktiske produktivitet i udviklingsopgaven kan udtrykkes i tid forbrugt per produceret enhed.

”Enheden” kan være storypoints, function points eller andre sammensatte værdier, der er udtryk for den faktisk implementerede funktionalitet.

Udfordringen ved alle disse mål er, at det kræver en selvstændig optælling, hver gang man har udviklet noget nyt.

Det er mildest talt et omfattende stykke arbejde, og det er der derfor ingen organisationer, der gør.

Til gengæld er antallet af kodelinjer (SLoC – Source Lines of Code) et umiddelbart tilgængeligt output-mål.

Mens det ikke umiddelbart lader sig oversætte til for eksempel function points, er det imidlertid muligt at finde FP/SLoC ratio for en udvikler eller et team, og det kan bruges til at triangulere en værdi for produktiviteten i et enkelt sprint for et givent team.

Disse kan så igen tjene som benchmark for relativ produktivitet i de enkelte teams målt i forhold til hinanden og absolut produktivitet målt i forhold til omverden.

Økonomistyring i agile forløb er som sagt i begyndelsen en udfordring for de fleste, men vi bør være villige til at indlede diskussionen om, hvorvidt vi efterlader penge på bordet ved at lade teams, hvis produktivitet ikke lever op til tilsvarende teams, fortsætte uden ledelsesmæssig indgriben.

Og det kan vi kun gøre ved at søge indsigt og ikke mindst ved at blive bedre til at tage samtalen om produktivitet med vores leverandører, når vores agile forløb er outsourcet.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    IT-direktør til Forsvarets Efterretningstjeneste

    Københavnsområdet

    Center For IT og Medicoteknologi

    Vicedirektør med stærk teknologi- og udviklingsprofil

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-Supporter til lokal IT støtte i Oksbøl

    Sydjylland

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse