Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld.dk)

Dette spritnye Microsoft-program gør det nemt at installere apps udefra

Microsoft er omsider ude med en dedikeret package manager til Windows

Microsoft er ude med første version af en såkaldt ’Package Manager’ som gør det enkelt at automatisere installationer af programmer og apps, udenfor selskabets Microsoft Store.

Den nye app hedder Winget og slippes løs i denne uge i version 1.0.

For de mere avancerede pc-brugere, er package managere et must, da de gør muligt at styre og opdatere programmer ombord på ens system.

Som produkchef Demitrius Nelon forklarer på en Microsoft-blog:

”Det er essentielt et sæt af software-værktøjer som hjælper med at automatisere processen med at få software installeret på maskinen. Du specificerer hvilke apps du vil have installeret, og så vil programmet sørge for at finde den nyeste, eller den rette, version hentet og installeret.”

Microsofts Winget-feature blev teaset allerede tilbage ved Build 2020 udviklermessen.

Det får du i Winget 1.0

Med Winget 1.0 følger gængse og populære terminal kommandoer såsom install terminal, powershell og powertoys.

Som med de fleste package managers er programmet kommando-prompt baseret.

Winget 1.0 er open-source og vil på sigt integreres i samtlige Windows 10 versioner, lyder det. Samtidig vil it-administratorer kunne benytte gruppepolitiker.

Vil du afprøve eller arbejde med Winget kan du hente programmet ved at følge dette link.

Alternativt kan open-source koden hentes via Github på programmets side.