Test: Når det trådløse headset kun skal formidle musik og intet andet end musik

Grado GT 220 er til dig der sætter lydkvalitet over alt andet.

Artikel top billede

De forholdsvist store hovedtelefoner fra Grado, giver formidabel lydgengivelse, men mangler nogle features. Logoet lyser op alt efter brug. (Foto: Grado PR)

Grado er en af branchen mest konservative producenter af hovedtelefoner, og det skinner i den grad igennem i deres første ægte trådløse headset. På godt og ondt.

Amerikanske Grado er mest kendt for sine pickupper og ikke mindst hovedtelefoner. Og som få har selskabet stædigt holdt fast i sine principper og tro på, hvordan god lyd skal formidles. Et godt eksempel er, at selskabet ikke producerer lukkede hovedtelefoner.

De er alle åbne, og argumentet er, at kun med en åben hovedtelefon formår man at producere især en god basgengivelse.

Det er en holdning, der helt sikkert har kostet dem markedsandele. Men hatten af for at holde sig til sine principper.

En åben hovedtelefon er typen, hvor der er åbent i siderne, så lyden også kan komme ud (og ind), modsat dem, der er kapslet helt ind.

Derfor er det ekstra spændende når de laver et true Wireless headset, der af indlysende årsager ikke kan være åbne.

Og samtidig skal de være trådløse med al den teknologi det kræver. Ikke mindst indbyggede mikrochip, digital konverter og forstærker.

Det er lidt af en mundfuld for et firma med en så analog approach. Og Grado har da også kun ét sæt trådløse hovedtelefoner på programmet. Det er et stort sæt (GW100), som sidder på hovedet.

Derfor var det med stor overraskelse, at Grado har lanceret GT220. Kan selskabet virkelig holde fast i sine høje krav og stadig indgå alle de kompromiser et true Wireless headset trods alt giver?

Første øjekast på GT220 sættet er helt traditionelt - du får et lade etui og deri de to hovedtelefoner.

Forrest de obligatoriske dioder, der fortæller aktuel batteritilstand eller opladnings ditto. Det hele er fint lavet, men ikke med den finesse du finder i et sæt pristilsvarende fra for eksempel JBL, Sennheiser eller Jabra.

Vi taler her den meget konkurrenceprægede prisklasse omkring de 2000 kroner. Overfladen af både etui og hovedtelefoner har ikke den nærmest silke agtige overflade førnævnte modeller har.

De ser faktisk lidt billige ud.

I øret opleves Grado lidt store. De sidder heldigvis godt fast og du føler ikke, at de vil falde ud.

Der er de obligatoriske adaptere med og her kunne alle, der prøvede dem, finde et sæt, så de sad godt i øret.

Men størrelsen er et problem i den forstand, at du lettere kommer til at ramme dem, når du skal rette på brillen, sætte tophuen eller andet.

De opleves ikke store, når du bare går med dem. Størrelsen er dog endnu et lydargument fra Grado folkene fra Brooklyn, New York. De kan levere bedre lyd med mere fyldig bas med en fysisk større enhed.

Parringen er ligetil og tager under et minut. Du "slipper" også for en app, hvor du kan justere lyd og andre features.

Du kan tappe på siden af telefonen og du kan starte/stoppe musikken eller modtage opkald. Du kan stemmestyre enheden, du får Bluetooth, seks timers batteritid (36 timer via lade etui).

Altså alt det du forventer og det fungerer fint, som det også bør når prisen er omkring små 2.300 kroner.

Lyden i din ende er god under samtaler, mens støjundertrykkelse af vind kunne være bedre - det er tydeligt for dem i den anden ende af "røret" så at sige.

Men det er netop her at Grado viser, at de holder fast i deres lydprincipper. For der er ingen overflødigheder og heller ikke anti støj funktion.

Den er ikke sparet væk - den er udeladt med vilje.

Filosofien er, at anti støj-funktion ødelægger reproduktionen af musikken. Og det er der faktisk noget om.

Det er tydeligt at høre på andre headset: jo mere du skruer op for støj reduktionen, jo mindre klar og klangrig bliver lyden. Og det har Grado taget konsekvensen af.

Og uanset hvor irriterende det måtte være når du sidder i et larmende fly eller i toget på vej til job, så tager vi hatten af, for at stå ved sine overbevisning.

Hovedtelefonen giver alt andet lige dog noget dæmpning rent mekanisk, da de jo fungerer lidt som en øreprop. Men den manglende støjreduktion kan bestemt mærkes.

Mangler giver lyd i top klasse

Derfor: Skal du vælge Grado er det fordi, du har det bedste streaming abonnement og sætter lydkvalitet over alt andet. For i prisklassen leverer de et lydbillede som ingen andre omkring 2000 kroner kommer i nærheden af.

Vi taler her ikke om antallet af detaljer eller hvor dyb bassen er. Det kan pristilsvarende fra JBL og Sennheiser sagtens klare lige så godt.

Det er naturligheden i måden musikken formidles på, der er unik. GT220 har en ekstremt naturlig klang, er åbne, klare og leverer musikken på en måde, så du glemmer at lytte efter om bas eller diskant er god.

Du omsluttes af musikken på en måde, som er betagende. Du får en oplevelse af at være på første række, mens du er på de billigere pladser med konkurrenterne.

Det uanset om du lytter til Metallica, Bach eller Adele. Musikformidlingen er i særklasse. Intet mindre og med de briller på, er de enestående.

Om lydkvaliteten så er manglerne værd er op til den enkelte. Her løfter vi dog på hatten for, at et firma i så konkurrencepræget et marked, ikke bøjer sig for tidens krav, hvis det betyder at man skal gå på kompromis med sin overbevisning!

Vores anbefaling, hvis budgettet tillader det, er en både- og løsning: Grado når du har fred og tid til fordybelse i musikken, og et andet sæt når du er på farten.

Det er bogstaveligt talt prisen for at være kompromisløs og vælge feinsmeckere løsningen fra Grado.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Politiets Efterretningstjeneste

API-udvikler til PET

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen