Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Krige, kriser og nødsituationer har fremtvunget mange innovative tiltag, der efterfølgende har gjort en stor forskel i vores hverdag til både glæde og gavn for hele verden – eksempelvis rustfrit stål, radar, for slet ikke at nævne computeren.
Når meget er på spil, bliver kalkulen en anden, hvilket den igangværende pandemi naturligvis er et godt eksempel på.
Som verdenssamfund investerer vi i vaccineudvikling i kapløb med mutationer, og i virksomheder har vi mange steder helt omlagt vores arbejdsmetoder og rejsemønstre med betragtelige investeringer ikke mindst i teknologi.
Vores opmærksomhed har i høj grad været rettet mod Covid-19, men det er også blevet problematiseret, at pandemien kan øge risiciene ved mere velkendte diagnoser ikke mindst ved for sen diagnosticering.
Her sker der imidlertid også landvindinger, ikke mindst med hjælp fra AI, for eksempel på kræftområdet.
AI-modeller bruges på blodprøver
Det viser blandt andet et helt frisk studie, lavet i samarbejde mellem Sygehus Lillebælt, Institut for Biokemi og Immunologi ved Syddansk Universitet, Kræftens Bekæmpelse og SAS Institute, som viser lovende resultater på området for kræftdiagnoser.
I studiet er der udviklet AI-modeller baseret på laboratorieblodprøver, som er i stand til at give en risikoscore i forhold til at forudsige kræft.
Blodprøverne er nemme at håndtere for de praktiserende læger, og AI-risikoscoren kan vise sig at være et særdeles værdifuldt værktøj i den kliniske beslutningsproces.
Forskningsprojektet ønskede at afdække, om man hos patienter, der gik til deres praktiserende læge med uspecificerede symptomer, kunne bruge blodprøver som et ekstra værktøj til at identificere personer med øget risiko for kræft.
Test forudsiger kræftrisiko
Man testede i forsøget, om en statistisk analyse af blodprøverne drevet af kunstig intelligens kan forudsige, om en patient vil få kræft indenfor 90 dage.
Svaret er, at det kan den.
Det betyder, at man kan lave en risikoscore på den enkelte patient, og at de patienter, der har en reel risiko, hurtigt kan udredes, så de kan komme i behandling.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse får hver tredje dansker cancer, inden de fylder 75 år.
Set i det perspektiv er muligheden for tidligt at kortlægge og fokusere indsatsen, hvor sygdommen mest sandsynligt vil ramme, en absolut forskel mellem liv eller et potentielt fatalt cancerforløb.
Jeg tror på, at vi lever i en af de mest innovative perioder nogensinde.
Men innovation kræver opmærksomhed og støtte, og vi skal opmuntre dem, som går forrest ved at stille interesserede spørgsmål hellere end for hurtigt at skyde ideer ned.
Jeg er i hvert fald taknemmelig for, at engagerede forskere som de involverede i casen oven for stadig tror på, at det nytter at eksperimentere og være nysgerrig på, om vi ikke kan gøre det bedre.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
