Er zero trust en naiv illusion?

Klumme: Det helt store emne inden for cybersikkerhed er zero trust, stol på ingen. Tanken er tiltalende og ville kunne yde en imponerende grad af beskyttelse – men det er også stort set teknisk umuligt at implementere.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Hvis dit udgangspunkt er, at du ikke stoler på nogen eller noget, så er der ingen tvivl om, at du vil opnå den størst mulige grad af cybersikkerhed.

Zero trust svarer næsten til det begreb, vi kalder for whitelisting, altså når du starter et program op, så får det først lov til at blive afviklet, hvis det står på en liste over tilladte programmer.

Findes det ikke der, så får det slet ikke lov til at starte op.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, og zero trust er da også lige præcis det – for godt til at være sandt.

For den teknologi, vi så gerne vil beskytte, er slet ikke designet til at blive beskyttet.

Tilbage i 1980’erne gik de store spillere som for eksempel IBM og Microsoft sammen og blev enige om, at det var nødvendigt med åbne hardwarestandarder, så det var muligt for alle at lave hardware til de nye computere.

Samme for software

Det samme kom til at gælde for software. Det skulle ikke kun være IBM, der kunne skrive programmer til de nye pc’er, så en åben og kendt standard var nødvendig.

Resultatet er den jungle af hardware- og softwareudviklere og producenter, vi kender i dag, og det har naturligvis en masse fordele.

Men rent sikkerhedsmæssigt har den også rigtig mange ulemper.

For den arkitektur, der blev opfundet tilbage i 1980’erne til at lave pc’er med, er stort set den samme, du ser i de computere, vi alle arbejder på i dag.

Men det stopper ikke der. Internettet er i dag det sted, de fleste, om ikke stort set alle, trusler kommer fra.

Og det internet, vi kender i dag, er baseret på præcis de samme protokoller, som det oprindeligt blev baseret på tilbage i 1969.

Men den gang var der ingen, der tænkte på sikkerhed, bortset fra når det kom til sikkerhed i forbindelse med, at de enkelte beskedpakker kom frem, og at de kunne læses og forstås.

Så alt i alt står vi med usikre teknologier, både når det kommer til vores computere og til den mest udbredte kommunikationsplatform – internettet.

Det er der vi skal hen

Jeg er selv en stor fortaler for zero trust - det er klart der, vi skal hen.

Men at implementere zero trust, som den er tiltænkt, ville kræve et totalt redesign af både internettets og computerens arkitektur.

Hvad vi kan og bør gøre er at bruge dele af tanken bag zero trust.

Vi skal have det som udgangspunkt, som en state of mind. Vi skal være mistænksomme, når vi får mails, ikke mindst hvis det ikke er en mail, vi forventer at få.

Danskerne er kendt for at være tillidsfulde og for at tro på det bedste i folk.

Det er da også en smuk tankegang, men den virker ikke i den digitale verden. Her skal vi ikke stole på nogen – vi skal have zero trust.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S