Mens EU's formand for EU-kommissionen Ursula von der Leyen brygger aftaler med og USA's præsident Joe Biden om at overkomme problemet med dataoverførsel til USA som tredjeland, har den amerikanske højesteret i samme sekund netop gjort en konkret aftale mellem EU og USA endnu sværere.
I slutningen af sidste uge blev det kendt, at EU og USA arbejder på at lave en princip-aftale, der skal give mulighed for at europæiske virksomheder kan opbevare persondata på amerikansk jord uden at det skænder EU-borgernes personrettigheder.
Men allerede inden denne udmelding ramte medierne, har den amerikanske højesteret fastslået en afgørelse - på den 4. marts i år - der gør det betydeligt sværere for EU og USA at bygge en solid og sikker aftale om privacy shield.
FBI v. Fazaga
Afgørelsen er fældet i den såkaldte "FBI v. Fazaga"-sag, der handler om efterspillet af, at FBI under en operation i 2006 og 2007, sendte en betalt agent ind i de største moskeer i Orange County i Californien for at indsamle vilkårligt navne, telefonnumre og e-mailadresser samt oplysninger om religiøse og politiske overbevisninger hos hundredvis af muslimske amerikanere.
De religiøse statsborgere udøvede deres forfatningsmæssige ret til religionsfrihed. Derfor lagde en imam og to menigheder sag an mod agenturet - og dermed staten.
I sagen hævdede regeringen, at "statshemmelighedsprivilegiet" krævede, at retten afviste påstanden om, at FBI ulovligt havde angrebet muslimske samfundsmedlemmer til overvågning på grund af deres religion.
Dette var appelretten i første omgang uenig i, og henviste til paragraf 1806 i FISA-lovgivningen - den samme lovgivning, der i dag skaber problemer for EU-virksomheder, der vil data-overføre til USA, fordi denne lov i store træk giver den amerikanske stats adgang til, til hver en tid, at bede amerikanske virksomheder, som Microsoft, Google med flere, om at udlevere data på virksomhedens kunder under diskretion.
Appelretten mente at sagsøgernes påstande skulle fremføres gennem særligt sikre procedurer, som kræver at domstolene gennemgår følsomme beviser bag lukkede døre - en proces der er lavet til netop behandling af spionsagssager.
Men højesteret har altså nu slået fast og medgivet, at statshemmelighedsprivilegiet for spionagesager stadig står ved magt i denne sag, og at FISA dermed ikke tilsidesætter dette privilegium.
Du kan se hele afgørelsen af FBI v. Fazaga her.
Og netop denne afgørelse viser med tydelighed, hvorfor en aftale om, at lave en princip-aftale om et Privacy Shield med gennemsigtighed kommer til at blive meget vanskelig.
I en kommentar i mediet The Hill til dommen og timingen i EU's og USA's udmelding om en princip-aftale skriver Ashley Gorshi, der er senioradvokat ved nonprofitorganisationen ACLU og Pennsylvania-senator Patrick Toomey (republikaner), konkluderer de to forfattere således:
"Således tilføjer Fazaga beviserne for, at sikkerhedsforanstaltninger i USA er utilstrækkelige - og viser, hvorfor de ikke opfylder EU's regler om privatliv. Kun Kongressen kan indføre de privatlivsreformer, der er nødvendige for at levere en holdbar EU-U.S. aftale."
