Mere om, hvorfor it-projekter fejler. Svaret på alt. Og nogle provokationer.

Klumme: Vi skal forstå, hvorfor store it-projekter går galt her i landet. Her er tre provokationer fra min side, som jeg inderligt håber, nogen kan modsige, eller endnu bedre modbevise. Det er ret beset tre fordomme, som jeg helst vil være foruden - so please prove me wrong!

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Som vi sagde i Livgarden, når noget var lidt træls: "Jeg har ikke moret mig så godt, siden vi trak vod efter min svigermor i havnen". Og så lo vi.

Sådan har jeg det næsten med de skønne, sjove, underholdende - og lidt skræmmende - mails jeg modtog fra mine fem faste læsere (jeg kalder dem til dagligt bare De Fem) efter min seneste klumme, der handlede om animalisering af mennesker og fejlede IT-projekter.

Det med animaliseringen springer vi over. Jeg orker ikke at tænke på det. Lad os holde os til IT-projekterne, som slet ingen orker at tænke på.

Citaterne fra De Fem er i sig selv tilstrækkeligt underholdende og tankevækkende til at udgøre en klumme, men den går ikke.

Så jeg giver jer nogle smagsprøver og slutter af med at fastslå (som jeg jo gør!), hvorfor det meste herhjemme trods alt virker hver dag - og SÅ, til allersidst, er det tid til at fyre nogle meget personlige fordomme af, som jeg MEGET gerne ser korrigeret af jer.

De Fem (læsere) er:

- Hende, der kan sige tekstiler på spansk,

- ham, der ifølge Digitaliseringsstyrelsen har opfundet ordet "teknologistakken",

- ham, der har købt småting til krigsskibe for sjov i DeMars - og ikke mindst

- ham, der har prøvet at være på et projekt, hvor McKinsey PLUS Accenture stod for det hele.

- Og så en enkelt gammel, bitter mand.

Jeg har udvalgt nogle ganske få, gyldne citater fra dem, og det var ikke nemt at vælge... Ready? Here we go:

"Hos Digitaliseringsstyrelsen mener man at ordet ”teknologistakken” er et selvopfundet ord, opfundet af Rigsrevisionen (mig). (det findes på skrift.)

"Cojones, ikke cajones, vel?

"Men det er ikke den manglende IT forståelse, der er problemet. Det er deres manglende forståelse generelt... Efter en lang række tids- og budgetoverskridelser bliver projektet endelig færdigt, men det er ubrugeligt, fordi chefernes tanker om, hvad de ville ha’, ikke står mål med det, verden kan."

"P.S. Noget jeg lærte i Tyskland, som sikkert også er ligeså i Danmark - man kan ikke fortælle folk, at det, de laver, er noget bras, selv om det er noget bras, for det kan gøre dem ulykkelige. Det hjælper jo ingen, hvis man fjerner kritik fra et projekt."

Hvem bestemmer? Hvorfor virker det (trods alt)?

Tak til De Fem. Jeg kommer til at tænke på en bemærkning jeg hørte fra en tidligere officer for nogle år siden. Han var startet i en privat biks og var forbløffet over, at medarbejderne sjældent gjorde det, lederne bad dem om.

Han havde talt med andre folk, der var skiftet fra Forsvaret til det private, og de oplevede det også.

Men måske er det netop dét, der gør, at de fleste ting virker hver dag? Fordi almindelige, tænkende, medfølende og ordentlige folk dagligt trodser regler, processer, procedurer og ordrer fra lederne i et forsøg på at hjælpe kunderne, stoppe en ulykke eller redde et projekt?

Jeg har selv for mange år siden skrevet, at det er helt OK at lave alle mulige processer og procedurer, bare man ikke håndhæver dem .

Herfra skal der derfor lyde en tak til alle disse hverdagens helte!

I ved selv, hvem I er!

I ved selv, hvilke processer og procedurer, der skader virksomhedens ry og rygte overfor kunderne, der jo trods alt finansierer ledernes fede livsstil.

I ved selv, hvad I dagligt lave af ulovligheder, småhustlen og workarounds i et desperat forsøg på at få tingene til at virke.

Tak!

Mortensen fra Californien

I øvrigt havde jeg en interessant samtale med en ven for nyligt i Californien.

Han har været selvstændig i 42 år, men krøb så i ly hos Oracle for nogle år siden, og er endt med et meget lidt (for ham) udfordrende job, hvor han små-leder nogle få, gode mennesker og kan gå hjem (fra sit hjemmekontor) i rimelig tid hver dag. Vi kan jo kalde ham Mortensen.

Mortensen stødte ofte på "det må vi ikke"/"det er forbudt"/"det er imod reglerne"-argumenterne, som alle selvstændige altid undrer sig over det første, lange stykke tid, efter at de har taget et rigtigt job.

Men Mortensen har fundet en modgift: "Hvor står det"? spørger han bare, og så viser det sig i 90 procent af tilfældene, at det slet ikke er rigtigt, og at det bare er nogle urbane myter, der af sig selv er opstået i organisationen af den ene eller anden grund.

Det er da interessant. Håber I kan bruge det til noget derude i regeljunglen.

Mine tre provokationer:

Nuvel. Vi skal længere ind. Vi skal HELT ind i sindet. Vi skal forstå, hvorfor store IT-projekter går galt her i landet.

Så her følger tre provokationer fra min side, som jeg inderligt håber nogen kan modsige, eller endnu bedre modbevise. Det er ret beset tre fordomme, som jeg helst vil være foruden - so please prove me wrong!

Provo1: Statens IT-Råd, der blev oprettet i 2010, har ikke hjulpet på noget som helst andet end den generelle beskæftigelse og dermed forhøjelsen af BNP.

Deres anbefalinger, uanset om de følges eller ej, har ikke forbedret situationen, flere og flere projekter tager vand ind, og nationen er ikke blevet klogere på, hvad der skal til for at lykkes med et stort IT-projekt.

De er Yet Another Fedtlag. Måske kunne Statens IT-Råd forkortes SITRe?

Provo2: En IT-havarikommission ville ende ligesom Statens IT-råd. Fordi de heller ikke ville lytte til dem, der reelt ved noget.

Provo3: Udbudshelvedet SKI er råddent helt ind til benet, fordi EU's fornuftige standardregler blev tilrettet af kyniske danskere for at tækkes De Store og gøre det umuligt for små, billige, dygtige og hurtige bikse at byde ind.

Cameron lavede det om i UK i 2008, og alt er blevet hurtigere, bedre og billigere indenfor offentlig IT derovre. 4000 bikse i alle størrelser over hele England leverer nu til det offentlige, hvor det før var De Tre Store i Sydengland, der vandt alt. Forestil jer et land, hvor Netcompany ikke vandt alle udbud ...

Som altid forbliver jeg eders trofaste mail-modtager på mogensxy@gmail.com - I må til tasterne, I brave kæmper!. Der er meget, der skal Rettes & Reddes, hvis Danmark skal bestå!

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Forsvarets Efterretningstjeneste

FE søger en specialist i TCP/IP og netværk til elektronisk indhentning

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Junior Projektkonsulent til program Digital og Operativ Transformation

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Platform Engineer hos PET

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job