Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Første gang, jeg lærte noget om naturen og om klodens økosystem, var på Zoologisk Museum. Det er virkelig et kært minde.
Jeg kan huske, hvordan jeg susede rundt med papir og klistermærker, løste opgaver og så de naturtro 3D-montrer med mose, skov, savanne, ørken og polarlandskab.
Vemodigt nok er museet lige lukket, men jo heldigvis kun for at vi kan opleve et større og topmoderne naturhistorisk museum om få år.
Perfekt samspil
Naturen og dens økosystemer har i årtier været en metafor i forretningsverdenen. Med god grund.
Tanken om et organisk samarbejdende, konkurrerende og balanceret netværk af mennesker og virksomheder rimer på værdiskabelse. Et billede på et ideelt marked hvor alle drager nytte af udvikling og innovation.
Digitaliseringen har speedet op for informationsudvekslingen, og vi har set en række succesfulde ”økosystemer”: Apple og appstore, Amazon, Uber, Spotify og mange flere.
Open source-miljøet og eksempelvis det europæiske Gaia-netværk for data-udveksling er også flotte eksempler, fordi de ikke har en central ejer af en platform. Og fordi de ikke har en dominerende aktør, der udgør en planet,andre er i kredsløb rundt om.
Platform eller produkt?
Min personlige interesse for fænomenet fik mig for nyligt til at læse et kompendium, hvor en tysk professor samler 40 videnskabelige artikler, der handler om digitale økosystemer.
Artiklerne diskuterer fænomenet ud fra økonomiske, ledelsesmæssige og samfundsmæssige perspektiver.
Økosystemerne kan være centreret om en platform.
Platformsøkonomien er klart nok et videnskabeligt studieobjekt, hvor balancen mellem chaufførerne, lagerarbejderne og musikerne på den ene side og henholdsvis Uber, Amazon og Spotify på den anden side kommer i fokus.
Men økosystemet kan også være produktorienteret. Apple, Mercedes eller os selv hos SAP er eksempler på dette.
Her handler det om at knytte økosystemets fleksibilitet, iderigdom og innovation op på et kerneprodukt.
I forhold til virksomhedsløsninger er det helt oplagt at stille værktøjer og arkitektur til rådighed for at skabe et miljø, hvor kunder, partnere og udviklere kan samarbejde, udvikle og dele funktionalitet, som ellers ikke ville være til rådighed.
Det kan være specielle behov, nicheløsninger eller andet, som ikke kommer fra hovedleverandøren.
Trenden er ikke mindst hjulpet frem af cloudteknologien, og vores økosystem hedder da også ”Industry Cloud”.
Kan økosystemer redde økosystemet?
Jeg tror og håber, at disse digitale økosystemer kan være midler til at skabe langsigtet bæredygtighed.
Vi kan jo ret beset være en smule ligeglade med, om det ene eller det andet teknologiske økosystem overlever i længden.
Bare klodens biologiske økosystem gør det.
Teoretikerne hylder det ægte ved et øko-system, når informationen flyder rigeligt og frit, og når parterne er ligestillet over for hinanden.
De indgår i et symbiotisk forhold af gensidig afhængighed, hvor ingen interesser pr definion trumfer andre.
I en verden hvor alverdens topledere reelt arbejder for ESG-målsætningerne, bliver optimale digitale økosystemer helt oplagte virkemidler.
Vi skal jo reelt have koblet verdensøkonomien sammen med en høj grad af transparens i forhold til miljømæssige, ledelsesmæssige og sociale aftryk og effekter.
De digitale økosystemer bør blive værktøjer til at skabe den cirkulære økonomi, som kan redde klodens ”rigtige” økosystem.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.