Dansk advarsel preller af på browserfirmaer

Det danske sikkerhedsfirma Secunia vil lade det være op til offentligheden at vurdere, om en funktion i alle førende webbrowsere er en sårbarhed. Funktionen kan let udnyttes til svindelangreb, men browserproducenterne vil ikke rette problemet.

En funktion i både Internet Explorer, Mozilla, Safari, Opera og Konqueror ligger lige til højrebenet for svindlere, der vil lokke personlige oplysninger ud af intetanende internetbrugere.

Det danske sikkerhedsfirma Secunia har ved et tilfælde opdaget, at en funktion, der findes i alle markedets større webbrowsere, udgør en klar sikkerhedsrisiko.

Derfor kontaktede Secunia browserproducenterne for at gøre opmærksom på, at der var et problem.

- Det kunne de godt se, men de afviste relativt kategorisk at gøre noget ved det, siger teknisk direktør Thomas Kristensen fra Secunia.

Øget svindel

Han forklarer, at han for tre år siden næppe ville have tænkt over, at funktionen udgjorde en sikkerhedsrisiko, hvis han dengang selv var stødt på den.

- I dag ser vi så mange eksempler på phishing, som vi ikke så før. Så det gør det nu ganske problematisk, siger Thomas Kristensen.

Svindel over internettet er eksploderet det seneste års tid. Typisk udnytter svindlerne en kombination af sikkerhedshuller i software og manipulation af brugeren.

Et typisk phishing-angreb starter med en mail, der ser ud til at stamme fra en bank.

Som regel hævdes det i mailen, at der er et problem med modtagerens kreditkort. Derfor skal brugeren klikke på et link i mailen for at løse problemet.

Linket fører til en webside, som er camoufleret som den ægte hjemmeside for banken. Her skal brugeren indtaste alle oplysninger, som svindlerne siden kan bruge til at tømme eksempelvis bankkontoen.

Offentligheden må tage stilling

Den aktuelle sårbarhed, som Secunia har fundet i markedets førende webbrowsere, gør det muligt at overtage et link til et popup-vindue på en legitim hjemmeside.

Derfor har selskabet valgt at kategorisere det sammen med de øvrige sårbarheder, der findes i softwaren.

Ingen af browserproducenterne har reageret på Secunias henvendelser. Selskabet har nu mistet tålmodigheden og offentliggør sårbarheden, selv om der ikke er frigivet en patch.

- Når producenterne ikke har taget det alvorligt, så nu må vi se, om offentligheden mener, at det er en sårbarhed, siger Thomas Kristensen.

En enkelt producent, norske Opera, har dog tilsyneladende fjernet sårbarheden i den seneste betaudgave.

Relevante link fra Computerworld Sikkerhed Online

Microsoft Internet Explorer vilkårlig kode-indsættelse i vinduer

Mozilla / Mozilla Firefox vilkårlig kode-indsættelse i vinduer

Safari vilkårlig kode-indsættelse i vinduer

Konqueror vilkårlig kode-indsættelse i vinduer

Opera vilkårlig kode-indsættelse i vinduer

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Bluecircle

    Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

    Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Unified Communications specialist til IT-Operations i Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Aller Leisure A/S

    Erfaren softwareudvikler til rejsebranchen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job