Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Chips med smæk i – billigt!

Det er Intel, der har sendt deres nyeste teknologi ud i billige processorer beregnet til helt almindelige menneskers computere – og de kan et par interessante trick.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

32 nanometer er det interessante mål på Intels nye processorer. Det er størrelsen på kredsløbene i chippen – jo mindre de er, jo mindre strøm bruger den, og jo hurtigere kan den køre.

Det er første gang 32 nanometer bliver muligt at købe i forholdsvis billige chips. Processorerne er i i3- og i5-serierne, der mest er beregnet til billige notebooks og desktop-computere. Chippene vil ligge til priser fra omkring 1.000 kroner og op til 2.500 kroner.

En interessant nyskabelse er noget Intel kalder Turboboost. Det er en teknik, der lader en enkelt kerne på en multikernechip køre hurtigere.

Chiphastigheden begrænses i hovedsagen af varmeudviklingen, når hastigheden sættes i vejret, stiger varmeudviklingen endnu hurtigere.

De fleste processorer er sat til at køre en hastighed, hvor de sikkert holder sig inden for en ufarlig temperatur. Med Turboboost lader Intel en enkelt kerne af de to eller fire på chippen løbe hurtigere.

Den bliver varmere, men fordi varmen fordeles i hele chippen, gør det ikke noget.

Det er en supersmart idé, fordi den kun gør det, når der er brug for det. Og det er især brugbart, hvis du har programmer, der ikke kan udnytte flere kerner samtidig – det gælder stadig for langt de fleste programmer.

I de fleste processorer med Turboboost vil det give op til en fjerdedel bedre ydelse i det program, der udløser det.

Generelt er alle de nye chips tunede og forbedrede, så de yder mellem 20 og 59 procent bedre end tilsvarende processorer fra Intels foregående serie.

En af forbedringerne er, at Intel igen bruger Hyperthreading i deres billigere processorer – det har i et stykke tid været forbeholdt de dyrere af i7-modellerne.

Hyperthreading er en slags virtuel ekstra kerne, som hver kerne i processoren får. Hvis du kigger på Task Manager i Windows på en firekerne processor, vil du simpelthen se CPU-forbrug for otte kerner.

Det er ikke alle opgaver, det hjælper, men under optimale forhold kan det give op til 50 procents forbedring.

Så hvis du er på markedet efter en ny computer, så tjek, at den har i3 eller i5 med Turboboost og Hyperthreading – eller at den er meget billig.

Nogle af de nye processorer til bærbare har en ny version af Intels indbyggede grafik, og den skulle være over dobbelt så hurtig som den gamle.

Endelig skulle Intel være på vej med en seks-kerne-processor på den nye 32 nanometer teknologi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere