Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Se alt dit medie-indhold på tv’et

Energy TV Player er en prisvenlig tv-boks, som giver mulighed for at tilslutte et væld af apparater og vise fotos samt afspille video i fuld hd.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Er der ingen usb-indgang i dit tv, og vil du gerne se film og fotos fra din harddisk, usb-nøgle eller et andet usb-apparat, skal du ikke fortvivle. Den sag kan nemt klares. Der fås efterhånden et bredt udvalg af forskellige tv-bokse, som giver dig alskens tilslutninger til dine apparater, så du kan sende medie-indhold fra dine lagerenheder videre til dit tv.

Energy TV Player er sådan en boks og endda en ret prisvenlig en af slagsen. For 49,90 euro får du en boks, der måske ikke er den mest avancerede på markedet, men ikke desto mindre giver dig de tilslutninger, der skal til for at slutte dine usb-enheder til tv-skærmen samt mere til.

Ud over usb-indgang er Energy TV Player udstyret med hdmi-udgang, så video kan sendes videre til tv’et i 1.080p fuld hd. Har du et 3D-tv, er der også mulighed for at se film i tre dimensioner, og der er desuden port til composite video, som understøtter 5.1 surroundsound via digital spdif-udgang.

Vil du se feriefotos eller andet, er det også muligt at sætte dine sd-, sdhc- og mmc-kort i boksen.

Energy TV Player understøtter mere end 150 populære video-, musik- og billedformater og har ifølge producenten, Energy Sistem, en nem og intuitiv brugermenu samt en behagelig fjernbetjening.

Energy TV Player er på markedet nu, men hvorvidt den kommer til Danmark, er uvist. Den er dog til at bestille via nettet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere