Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tag skærmen på hovedet

NEC har skabt en minicomputer, som sender skærmbilledet direkte ind på nethinden.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Computerapparaterne skrumper, og det eneste, der snart fylder op, er skærmen. Så det måtte jo ske før eller siden, at denne også blev skrottet. Det har NEC sørget for med sin helt nye minicomputer, som ikke fylder mere end en bog og slet ikke har nogen skærm.

I stedet medfølger et par briller, som sender skærmbilledet direkte ind på nethinden i et format, der svarer til, at du kigger på en 16"-skærm med opløsning på 800×600 en meter væk. Brillerne, som kaldes AIRScouter, er gennemsigtige, så du samtidig med at kunne se skærmbilledet også kan se omverdenen. De er desuden udstyret med kamera og mikrofon og sælges sammen med software, som gør det muligt for en ven eller medarbejder at dele billeder og snakke med brugeren over WiFi.

En beskeden Arm-processor på 500MHz kører selve maskinen, som har en særlig version af Windows som styresystem. Vægten er blot 430 gram, og den kan køre fire timer på en opladning.

Tænker du med det samme, at det lige er sådan en computer, du har brug for, er det bare med at spare 3.300 pund eller lidt over 28.000 kroner sammen til den 26. december, hvor den kommer på markedet. Ellers må vi nok regne med, at det primært bliver erhvervslivet, der kan have interesse i den særlige maskine, som vil gøre det muligt for arbejdere at modtage instruktioner og læse manualer, mens de kan følge, hvad der sker omkring dem, og udføre manuelt arbejde.

NEC fortæller dog, at der senere vil komme en version rettet mod underholdning og augmented reality. Den, kunne man forestille sig, vil minde lidt om Sonys nye 3D-hjelm, som giver dig en 3D-biograf på hovedet.




IT-JOB

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

IT Applikationsmanager

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

IT Full Stack-udvikler

OptikIT A/S

Erfaren C#-udvikler
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere