Overvågningskameraer udvider WiFi-forbindelsen

D-Links to nye trådløse kameraer kan tilgås fra computere, smartphones og har indbygget trådløs extender, der udvider det trådløse netværk i hjemmet.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med de nye trådløse kameramodeller, DCS-933L og DCS-5020L får du faktisk to produkter i ét. Udover kameraet får du også en extender (802.11n), som almindeligvis købes separat. Den udvider det trådløse netværk til flere rum og områder i hjemmet. Det gør det muligt effektivt at reducere de døde Wi-Fi-zoner.

Kameraets infrarøde lysdioder skal give skarpe billeder selv i mørke, og kameraerne afslører både lyd og bevægelser. De kan indstilles til at overvåge et særligt område med bevægelsesdetektorer eller til at reagere på et bestemt støjniveau. Opstår der lyd eller bevægelse i det overvågede område, sendes der automatisk en besked til brugeren med foto eller video.

Begge kameraer fungerer som selvstændige enheder, der kan installeres uden brug af en computer eller anden hardware og software. Installationen klares med et tryk og kræver ingen tekniske kundskaber.

Begge kameraer er udstyret med D-Links cloud-teknologi – mydlink - der giver brugeren adgang til kameraet fra en computer, smartphone eller tablet. Det sker via en webtjeneste (https://dk.mydlink.com) eller den gratis app ’mydlink Lite’ til iOS eller Android. mydlink Lite er netop kommet i den nye version 3.0 med ePTZ-zoom og mulighed for at skifte mellem nat og dag-mode.

Både DCS-933L og DCS-5020L er tilgængelige hos D-link forhandlere nu. Den vejledende pris på D-Link DCS-933L er 949 kroner, mens prisen er 1495 kroner for DCS-5020L.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network