Når du vil have print af høj kvalitet

Hvis du har et hjemmekontor og behov for at kunne udskrive i høj kvalitet, skal du have fat i en blækprinter i den lidt dyrere ende. Denne test viser, hvad blækprintere i hele prisspektret mellem 1000 og 2000 kroner kan byde på.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du kan selvfølgelig nøjes med den printer, der er billigere end en blækpatron, men driver du et seriøst hjemmekontor, skal du have en trådløs multifunktionsprinter, der leverer flotte udskrifter, gør det hurtigt og ikke går i stykker efter et halvt års tid.

Vores tidligere erfaring er, at de interessante multifunktionsprintere til hjemmekontoret ligger mellem 1000 og 2000 kroner. Du kan selvfølgelig få endnu bedre og mere raffinerede printere, der er dyrere. Men den nævnte prisklasse er et optimalt kompromis mellem pris og kvalitet. Her får du kort sagt meget for pengene. Kun hvis du skal bruge fotoprint i virkelig høj kvalitet og med præcis farvegengivelse – hvis du for eksempel er grafiker – skal du interessere dig for de højere prislag.

En multifunktionsprinter med blækteknologi er i de fleste tilfælde den rigtige løsning i et hjemmekontor.

Her tester vi fire multifunktionsprintere i den optimale prisklasse for at tjekke, hvad spændet er funktions- og printkvalitetsmæssigt. Den billigste af de testede blækprintere koster 1100 kroner og den dyreste 1900 kroner.

Den rette type

Det ældgamle dilemma, om du måske i stedet skal vælge en laserprinter, er selvfølgelig ikke forsvundet. Men argumenterne for en laserprinter til hjemmekontoret er blevet færre. Laserprinterens styrke er nu som før, at den har en relativ lav pris pr. print. Sagt på en anden måde: Hvis du printer virkelig mange sider, er laserprinterens samlede pris i levetiden (indkøbspris plus forbrugspris) lavere end blækprinterens – se også vores beregning i boksen her på siderne.

Laserprinteren printer også tekst skarpere end en blækprinter. Men i dag er forskellen mellem de to teknologier så lille, at du i den prisklasse, vi tester her, skal have luppen frem for at se forskellen. En god blækprinter udskriver sort/hvid fint skarpt, og blækket på papiret er i langt de fleste tilfælde tørt, når papiret kommer ud af printeren. Af samme grund ser man også selv små virksomheder benytte blækprintere til både tekst, fakturaer og farverige idéoplæg.

Desuden vil du i samme prisklasse altid få bedre farveprint fra blækprinteren, og her kan du printe på glansfuldt fotopapir – en mulighed du ikke har med en farvelaserprinter.

Læs testene her:

Brother DCP-J4120DW
Canon Maxify MB5050
Epson Expression Photo XP-860
HP Envy 7640

Hvordan er egentlig økonomien i en moderne blækprinter – kan den konkurrere med sin ”fætter”, laserprinteren?

Det er selvfølgelig svært at sige helt præcist. For det kommer an på, hvor meget af papiret der skal dækkes, hvor mange farver du bruger, om du bruger originale forbrugsstoffer osv.

For at gøre det muligt at sammenligne på tværs af printteknologier og mellem forskellige printere kan man tage udgangspunkt i den såkaldte ISO-standard, som har opsat nogle referencer for blandt andet dækning af papiret med sort og med farve.

Her vil en side udskrevet fra en blækprinter koste 25-60 øre pr. side i sort/hvid (tekst), eksklusive papir. En laserprintet side koster kun 10-30 øre. Der er altså en reel og mærkbar forskel, men for at spare mange penge skal du printe rigtig mange sider. Tager vi de to billigste eksempler, vil det altså koste 25 kroner at udskrive 100 sider på en blækprinter og 10 kroner på en laserprinter.

Ved farveprint er laserprinteren også billigst, typisk 60-75 øre pr. side. De testede blækprintere leverer farveudskrifter fra 55 øre og op til over 100 øre.

Men for at få et samlet billede skal du også medregne printerens anskaffelsespris og strømforbruget. På begge disse punkter vinder blækprinteren. Den er billigere i indkøb, og den har et væsentlig lavere strømforbrug.

Konklusion: Duellen synes at ende uafgjort – men afgøres reelt af, hvor meget du udskriver.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Tech Lead til klientområdet i PET

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Sektionsleder til dataplatform i PET

Københavnsområdet

Everllence

R&D Data Scientist

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

It-løsninger | København

Data & Analytics Day 2026

Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S