Test: Uberlækker bærbar Bluetooth-højttaler

Harman Kardon Esquire 2 er en perfekt undskyldning for at få firmaet til at sponsorere en cool Bluetooth-højttaler. Denne gadget kan nemlig også bruges til telefonmøder.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Da chefredaktøren og jeg besøgte Harman på IFA for en evighed siden i september 2015, savlede vi næsten lige så meget over Esquire 2-højttaleren, som vi nød firmaets traditionelle Currywurst.
Nu da alle firmaer med respekt for sig selv – med større eller mindre grund – lancerer trådløse højttalere med Bluetooth-teknologi, er udvalget enormt og næsten totalt uoverskueligt. Men i denne jungle af størrelser, farver og priser er det stadig muligt at finde modeller, som skiller sig ud. Sådan en gadget er Esquire 2. Da vi havde holdt den i hånden i nogle sekunder udbrød vi ”Den må vi bare teste. Hvad kan den i øvrigt?”.

Esquire 2 er en diskret Bluetooth-højttaler på størrelse med en 8”-tablet og med en imponerende lyd – også når den bruges til telefonmøder. Esquire 2 er en diskret Bluetooth-højttaler på størrelse med en 8”-tablet og med en imponerende lyd – også når den bruges til telefonmøder.


Diskretionen selv
Med et flademål som en 8”-tablet og en neutral udførelse i sort, champagne eller grafitgråt syner Esquire 2 ikke af meget. Men vægten på 600 gram og hele kvalitetsoplevelsen vækker tillid, så prisen på 1699 kroner virker mindre afskrækkende.

Det diskrete går ikke alene på designet. Producenten har også underdrevet med hensyn til det tekniske udstyr. I de tekniske specifikationer kan man læse, at højttalerbestykningen udgøres af fire små enheder på 32 mm hver. Dette harmonerer ikke med den stærke bas. Forklaringen er, at højttaleren også er forsynet med en passiv radiator eller slavebas,
omtrent halvt så stor i areal som fronten, og den flytter luft. At Harman ikke nævner dette, kan umuligt skyldes et anfald af beskedenhed – det må være en forglemmelse.

Vi får heller ikke at vide, at der sidder en 3,5 mm minijack-bøsning på højre side, men det er jo nemt nok at konstatere, at den er en linjeindgang – ikke en hovedtelefonudgang, som kunne være den anden mulighed.

Desuden er der to USB-terminaler. En microUSB-B til opladning af det indbyggede batteri på 3,7 V/3.200 mAh og en almindelig USB-A til optopning af en smartphone eller tablet. Batteriets kapacitet skal kunne række til op til 8 timers musik, afhængigt af lydstyrke og energiindhold. De 3.200 mAh er på niveau med en smartphones, så hvis en tom mobil skal tankes helt op fra denne højttaler, bliver der ingen strøm tilbage til musik. I en paniksituation er det selvfølgelig bedre end ingenting, men så ville en rigtig strømbank være at foretrække.

Fire mikrofoner og avanceret støjreduktion
Esquire 2 vil normalt blive fodret med indhold fra en smartphone, og det gør det oplagt at udbygge højttaleren til håndfri telefonsamtaler og møder. Til disse formål har Harman ikke sparet på hardware eller software. Ikke færre end fire indbyggede mikrofoner gør det muligt at opfange stemmer fra 360 grader, og firmaets egen VoiceLogic-software undertrykker ekkoer og støj fra omgivelserne.

Harman lover ”krystalklare mødeopkald overalt, selv i de mest støjende omgivelser”. Regn ikke med at kunne føre en samtale, hvis du vil bruge Esquire 2 under en rockkoncert, men lidt almindelig baggrundstøj og ikke mindst ekkoer undertrykkes fint.

Lækker til musik
Esquire 2 har ikke alene en basgengivelse med en styrke og dybde, der er imponerende for størrelsen. Bluetooth-højttaleren kan også spille klart og rent med en smule stereoeffekt, og kvaliteten er så høj, at det er nemt at høre forskel på ukomprimerede WAV- og 128 kbps MP3-versioner af den samme musik. En hovedtelefon i samme prisklasse vil kunne spille endnu bedre, men så kan andre ikke lytte med.

 Højttaleren lyder bedst i stående stilling. Støttebenet på bagsiden giver stabilitet og bidrager til det lækre design.
Højttaleren lyder bedst i stående stilling. Støttebenet på bagsiden giver stabilitet og bidrager til det lækre design.

Annonce

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

Vil du spille en central rolle som systemforvalter i et samfundskritisk it-system?

Københavnsområdet

Forsvaret

AI engineer til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

KMD A/S

Project Manager

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

Annonceindlæg fra Genetec

Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

Mikael Falk

T-Systems

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S