Test: Gaming-power i diskrete klæder

Denne bærbare pc er diskret og elegant som en business-pc i den bedre ende, men den har gener som kraftige maskiner dedikeret til gaming.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Bærbare til gaming er blevet populære de seneste år, og typisk for denne type pc’er er voldsomme dimensioner, lysende taster og et vildt, iøjnefaldende design. Med en skærm på 17,3” er denne Acer Aspire V Nitro V17 en maskine, der fylder noget i landskabet, og den kan da også levere lys i tasterne. Men der er tale om blødt, rødt baggrundslys, og alt i alt fremstår Acer-pc’en mere som en meget eksklusiv statement end som et råt muskelbundt.

Med i rygsækken har den imidlertid en performance, der virkelig sparker fra sig. Med en Intel i7-processor fra næstøverste hylde, NVidia GeForce 960M-grafikkort og 8 GB ddr4-hukommelse er der i den grad grobund for en ydelse, der ikke går ned i gear nærmest uanset, hvad du udsætter computeren for. For at holde kølingen i top er der to store, men forholdsvis støjsvage blæsere i bunden af Nitro (og det navn er da også lovende).

Højoktan som drivmiddel
Vi er imponerede over, hvor meget vi kan udsætte denne store Acer for, uden at den bliver forpustet. Men lige så vigtig er den gode lydkvalitet. Det er en computer, der i den grad kan spille højt og magtfuldt. Ikke så højt som eksterne højttalere af god kvalitet, selvfølgelig, men forbavsende dynamisk i forhold til indbyggede højttalere i andre bærbare pc’er. Årsagen er blandt andet, at Acer-maskinen har hele fire højttalere. Vi noterer også en særdeles stabil netværksforbindelse, som skyldes to store indbyggede antenner, der sørger for at holde forbindelsen.

Den indbyggede 128 GB ssd-disk medvirker til hurtig opstart af programmer og system, mens du kan gemme filer på den 1 TB store harddisk, computeren også huser.
Det hele er meget nydeligt leveret i en smagfuld, sort indpakning. Tastaturet har god feedback og touchpad’en reagerer meget præcist. Skærmen har med full HD-opløsning en passende detaljering. Ønsker du at arbejde med meget højopløste billeder eller med video, kan du overveje at købe en dyrere variant af computeren med 4K-skærm.

Vi kan konstatere, at til almindeligt brug er full HD-opløsning rigeligt, og vi glædes over at møde en pc, der på en gang er god til gaming og tunge, ”seriøse” opgaver, og som samtidig har et design, der betyder, at du kan tage den med overalt uden at signalere, at du er vildt optaget af at spille.

Der er få minuspunkter. Batteri-tiden er under 4 timer reelt, og 17,3”-skærmen kunne med fordel have en lidt højere opløsning. Prisen er selvfølgelig også lidt kritisk – lige under 12.000 kroner.

Det er ikke billigt, og der findes hurtige konkurrenter til færre penge. Men få pc’er kombinerer det sjove med det alvorlige på så højt et plan.

Acer Aspire V  Nitro VN7-792G Der er ikke meget, der siger gaming ved første øjekast, men under huden gemmer sig grafikmuskler, der virkelig vil noget!

Godt alternativ: MSI GE72 2QC
Du får samme skærmstørrelse og opløsning og endda en større ssd-disk, hvis du vælger gamingcomputeren MSA GE72 2QC i stedet for den testede Acer. MSI-maskinen er endda lidt kvikkere og billigere. Men den er også meget stor og tung og med et design, som på ingen måde underspiller. Du har den ikke med til et møde i jobsammenhæng. Det går bare ikke! Pris: 10.000 kroner.

DT03_acer02

Annonce

Annonceindlæg fra Sabio

Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub