Af Peter Hyldahl, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Argons bud på en prisoverkommelig pladespiller fremstår enkel og meget flot. Det stilsikre design skabes især af en pladetallerken i glas. Den har dog en filtmåtte øverst for at skåne pladen. Modsat Pro-Ject er motoren monteret under pladetallerkenen. Det betyder, at hverken den eller drivremmen er synlige. Til gengæld skal du pille pladetallerkenen af, hvis du vil skifte mellem 33 1/3 og 45 omdrejninger. Dette foregår dog ret enkelt.
Tonearmen er helt identisk med Pro-Ject-armen, og det samme gælder Ortofon-pickuppen. Argon benytter et setup, hvor motoren ikke er afkoblet fra tallerkenen og her benyttes en almindelig gummirem. Til gengæld er strømforsyningen indbygget, og du slipper for en ekstern type som Pro-Ject benytter.
Opsætningen er præcis lige så enkel som hos Pro-Ject. Du skal selv ”samle” grammofonen. Men uden de mindste forkundskaber går det ret let. Rem og underdel kan ikke sættes forkert på, og herefter er det blot at lægge pladetallerkenen på. Tonearmen kræver lidt tid, men du skal kun justere nåletryk og sætte det såkaldte anti-skating lod på. Følg instrukserne og efter få minutter er du klar til at spille.
Her kan vi høre, at den samme David Bowie-plade på mange måder klinger som hos Pro-Ject. Men bassen er ikke så nuanceret eller detaljeret som hos konkurrenten. Det er, som om den har mindre ro og overskud. Stemmer står nydeligt og med fin størrelse, men musikkens detaljer er knap så nuancerede, og den flyder knapt så engagerende som hos testkonkurrenten.
Men når det er sagt, skal vi hurtigt tilføje, at Argon bestemt gør det godt i prisklassen omkring de 2000 kroner. Her er den blot op mod den bedste i prisklassen.
Flot design! Ikke mindst pladetallerkenens lysende, grønblå glaskant gør indtryk.
