Test: Kameraet skal være godt til både foto og video

Canons nyeste kamera-topmodel EOS 1 DX MK II viser vejen: Her smelter det professionelle fotokamera og videokamera sammen til en multienhed. Det er begyndelsen til en trend, som også rammer de mere prisoverkommelige kameraer.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvom prislappen siger små 50.000 kroner eller omkring 10 gange mere, end de fleste af os er parate til at give for et nyt kamera, er det nye Canon Eos 1 DX MK II værd at kigge på. For de nyheder, vi ser i professionelt udstyr, dukker altid op i de mere prisvenlige modeller ikke så længe efter. Og det interessante ved Canons nye topmodel er, at det afløser både et professionelt fotokamera og et professionelt filmkamera.

Canon Eos 1 DX MK II Der fokuseres på en LCD-skærm, men du kan naturligvis også fjernstyre kameraet med en app på din smartphone.

Nyheden er ikke blot en forbedret afløser af 1 DX MK1 – efter 4 års tro tjeneste. Den skal også efterfølge Cinema Eps, filmkameraet, som bruges i alt fra dansk tv-produktion til Hollywood.
Fidusen er, at man nu har et professionelt kamera, der kan håndtere begge dele i den absolutte superklasse. Således har man implementeret nogle af de chips, der benyttes til at håndtere film og normalt har haft hjemme i Cinema-modellerne.

Kvaliteten holder i multikameraet. Det store kamera vejer godt til, især hvis du ikke er vant til professionelle kameraer. Men alle knapper sidder, hvor du forventer, og ergonomien er helt på plads.
Hold så knappen nede, og kameraet napper 14 billeder i sekundet som højopløste RAW-fotofiler og hele 16 billeder i Live View-mode. Det er imponerende, men faktisk endnu mere imponerende er det, at kameraet kan tracke ting eller mennesker i bevægelse, mens du filmer med den høje hastighed. Filmer du i full HD eller 4K, er det også ekstremt hurtigt til at fokusere og ikke mindst fastholde motiv i bevægelse. Dette er ret unikt, og så fungerer det overbevisende.

Ved filmoptagelser håndteres 4K med op til 60 billeder i sekundet, og i full HD kan du filme med 120 billeder i sekundet. Når du filmer kan du samtidig nappe billeder på 8,8 megapixels. Du kan altså pille præcist det billede, du vil, ud af filmen.

Canon Eos 1 DX MK II Billedet her er taget med 14 billeder i sekundet af skribenten til denne artikel, og de finske ishockeyspillere kom løbende imod os. Alligevel holder kameraet fokus hele vejen.



Fint under håbløst lys
Kameraet er ret let at arbejde med – selvom det tager lang tid at komme ind i alle features og alle menuer. Og så er det ret unikt på billedfronten.

Når der skydes under håbløse lysforhold som i en skøjtehal, vil du normalt skulle bruge lang tid på at få billedet til at se ordentligt ud. Det fluorescerende kolde lys fra lysstofrør og reflekser fra isen giver et koldt og nærmest blåt billede. Men med 1 DX MK II står de perfekt i første skud. Når der skydes ”bredt”, får du altid skarphed – det sørger de 61 autofokuspunkter for. De kan endda deles op i grupper, så du definerer, hvor i fokusområdet der skal stilles skarpt.

1 DX MK II er vildt kostbart, og oven i skal du lægge prisen for gode objektiver, der let koster fra 15-20.000 kroner.
Men vi kan kun glæde os til, at teknologien glider ”ned gennem rækkerne” til modeller, hvor vi fotoamatører kan være med. Og det plejer at gå ret hurtigt, så kom bare med dem, Canon!

Canon Eos 1 DX MK II Da der er indbygget et stort batteri i bunden, er dette profkamera ret stort. Med objektiv bliver vægten let omkring de 2 kilo.
Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks