Skyen skaber ny forretning

Både it-forhandlerne og virksomhederne er blevet grebet af skyen. Det viser en rapport fra IDC, der dokumenterer et kæmpe potentiale – både for forhandlerne og deres kunder. Fællesnævneren er nye forretningsmuligheder.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Henrik Malmgreen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis man spørger Microsofts kunder og partnere, er der ikke nogen tvivl om, at ikke blot cloud-verdenen generelt, men især også hele Microsofts cloud-verden vil opleve eksplosiv vækst over de kommende år. Det er analysefirmaet IDC, der har spurgt, og spørgsmålene danner grundlaget for en rapport, som nu er udarbejdet – en rapport, der dokumenterer, at de it-forhandlere, der får mere end halvdelen af deres omsætning via cloud-ydelser, i gennemsnit vokser dobbelt så hurtigt som deres konkurrenter.

Andre rapporter har tidligere vist samme tendens, men udviklingen er nu forstærket, og det skyldes blandt andet, at de forhandlere, der er dedikerede til skyen, sælger flere af deres egne ydelser ved siden af den egentlige cloud-løsning. Således viser tallene fra IDC, at hver gang der sælges for en dollar cloud fra Microsoft, er der for næsten seks dollar mersalg fra forhandlerens egne hylder – hvis forhandleren altså vel at mærke henter mere end 50 procent af sin omsætning i skyen.

Budgetterne vokser hastigt
Undersøgelsen – ”The Booming Cloud Opportunity” – er sponseret af Microsoft, men da udførelsen er lagt i hænderne på IDC, er der ikke grund til at betvivle ægtheden i tendensen. Den understreges da også med al tydelighed af kunderne, som ligeledes er ved at være godt med på vognen. Godt nok er det ifølge IDC kun 31 procent af de adspurgte skandinaviske virksomheder, der lige nu betragter cloud som en naturlig del af deres setup, men direkte adspurgt melder hele 82 procent, at dette vil være tilfældet inden for de kommende to år.

Rapporten viser således også, at virksomhedernes cloud-budgetter er i hastig vækst, og ifølge IDC’s estimat vil markedet for Software as a Service, Platform as a Service og Infrastruktur as a Service på verdensplan vokse til næsten 150 milliarder dollars over de næste tre år. Det svarer til en vækstrate på 20 %, hvilket er seks gange mere end væksten i det øvrige it-marked. Med til billedet hører også, at hele cloud-konceptet gør det nemmere også for mindre forhandlere at sælge selv komplicerede løsninger som click and buy-ydelser til slutkunderne. Løsninger udviklet f.eks. i samarbejde mellem leverandøren – i dette tilfælde Microsoft – og en udviklingspartner.

Analysefirmaets ICD’s rapport viser, ikke over-raskende, at cloud bliver større og større. Analysefirmaets ICD’s rapport viser, ikke over-raskende, at cloud bliver større og større.



Den digitale transformation
På årets CeBIT-messe var digitalisering af virksomhedernes forretningsprocesser et af de mest varme emner, og det hænger netop rigtig godt sammen med hele cloud-konceptet, hvor virksomhederne i stadig højere grad både outsourcer deres it og ikke mindst benytter it til at skabe ny forretning. Således forudser IDC, at med udgangen af 2017 vil to tredjedele af verdenens Global 2000 virksomheder have digital transformation som det fælles omdrejningspunkt for deres forretningsstrategi, mens 60 procent vil have fordoblet deres effektivitet ved at gå fra menneskedrevne til softwaredrevne processer.

Rapporten understreger således også den tendens, vi tidligere har set i 2015-udgaven af ”IT i Praksis” fra Dansk IT, nemlig at it-direktørerne så at sige vil komme helt ud til kasselinjen.
De kan med andre ord ikke undskylde sig med, at kunderne ikke er deres ansvar. Det betyder til gengæld også, at der fremover er lagt op til en helt ny betydning af begrebet CIO.

CIO’ens nye jobbeskrivelse
Normalt definerer vi CIO som Chief Information Officer, men rapporten fra IDC introducerer en ny betydning, nemlig Chief Innovation Officer, hvilket med al tydelighed understreger en stadig større kobling mellem it og daglig forretning.

I ”The Booming Cloud Opportunity” har man spurgt en række CIO’s verdenen over, om de opfatter sig som Chief Information Officer eller som Chief Innovation Officer. Selvom kun de færreste lige nu kan forholde sig til den nye definition af begrebet CIO, siger mere end halvdelen imidlertid, at de inden for en periode på tre år mere vil beskæftige sig med forretningsudvikling end traditionel it-drift.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest