Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Luksuriøse in-ears fra beyerdynamic

beyerdynamic iDX 200 iE kombinerer optimal lyd med maximal komfort.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

iDX 200 iE er den nye topmodel i beyerdynamics premium iDX-serie. iDX 200 iE kombinerer alle fordelene fra de tidligere modeller, og har derudover fået tilført et par ekstra: Blandt andet stemt lydgengivelse (voicing) samt nye og specielle designdetaljer, der gør iDX 200 iE til den perfekte ledsager for smartphones og mobile enheder - både derhjemme og når du er på farten.

Fine detaljer

iDX 200 iE er fremstillet med nye enheder, der har bevægelige spoler lavet af ekstra fint kobbertråd, som reducerer inerti. Det medvirker til, at responsen på enhederne, og selv den mindste ændring i spændingen, sker med lysets hastighed og responderer de højere frekvenser endnu bedre end tidligere. Desuden giver det en fantastisk transparent og ren lyd. Bas og mellemtoner drager stor nytte af ændringer fra filtrene, og elimineringen af modstande bidrager til ekstra udnyttelse af den tilførte effekt, også når det gælder ineffektive mobile enheder. Alt dette gør iDX 200 iE til de bedst balancerede iDX hovedtelefoner nogensinde – og desuden de mest effektive.

Hård titanium

I stedet for aluminium er hovedtelefonerne fremstillet af en ny legering, der består af 86 procent titanium. Dette high-tech metal, som blandt andet anvendes i flykonstruktioner og i medicinalindustrien, er et ekstremt holdbart letvægtsmateriale. Dets modstandsdygtighed over for korrosion og ekstreme temperaturer sikrer iDX 200 iE hovedtelefonerne en meget lang levetid. Forbindelseskablet er også blevet forbedret: det særligt modstandsdygtige plastik holder 30 procent længere end tilsvarende materialer, og reducerer samtidigt støj - ved berøring og friktion - for eksempel, når kablet strejfer dit tøj, når du bevæger dig.

Perfekt match

En ordentlig pasform er afgørende for lydoplevelsen af in-ear hovedtelefoner. Først når de passer perfekt, vil transducerne virkelig vise, hvad de er i stand til i alle frekvensområder. Netop derfor har beyerdynamic gjort alt for at sikre, at iDX 200 iE er skræddersyet til brugerne. Hvert sæt hovedtelefoner indeholder silikone-propper i fem forskellige størrelser, plus et sæt dobbelt og et sæt tredobbelt flange ørepropper med bløde plast-ribber, der sikrer en behagelig og sikker pasform i øret, uden at skabe et ubehageligt tryk. Også de medfølgende ørepropper fra Comply™ i tre forskellige størrelser sikrer maksimal komfort. Den specielle skum tager automatisk form efter øregangen, og holder omgivende støj ude - og den fyldige bas inde.

Optimal stemmegengivelse

Den håndfrit betjente kvalitetsmikrofon i kablet gør det muligt at foretage opkald eller chatte online i højeste, fejlfri lydkvalitet. Du kan sætte musikken på pause og tage et indgående opkald med et enkelt tryk på en knap - uanset om du har en Android eller Windows smartphone. Og naturligvis har beyerdynamic ikke glemt Apple-certificeringen: den nye topmodel i iDX-serien fungerer perfekt med iPods, iPhones og iPads.

beyerdynamic iDX 200 iE sælges til 1.599 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere