Test: Venlig og energisk slider

Worx Landroid WG754 E er ikke så stor i fysik og pris – men på de fleste andre punkter overgår den konkurrenterne.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Palle Vibe, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Umiddelbart er denne mindste robotplæneklipper til 5000 kroner både tiltalende og tillidsvækkende. Og indtrykket holder fra det smarte sort-orange design og den kompakte og solide udformning til maskinens opførsel og klippekvalitet. Det sorte toplåg dækker og beskytter det udmærkede og overskueligt enkle LCD-display og touchpanelet, der også omfatter en hovedafbryderknap.

Her sidder endvidere den store behagelige drejeknap, der justerer klippehøjden mellem 20-60 mm over fem positioner. Det gode indtryk fortsætter ned under kinesiske Worx Landroid, hvor der sidder to små uafhængige forhjul og en klippeskive med hele fire roterende pivot-knive.

Landroid er forprogrammeret, så den er meget nem at tage i brug, og maskinen er både kraftig og effektiv nok til plæner op til 500 kvadratmeter. Også ladestationen er forbilledligt udført med et stort bærehåndtag, der samtidig hindrer robotten i at køre forkert ind fra siden. Som den eneste i testen gøres Worx-ladestationen i øvrigt fast med lange solide Umbraco-græsskruer frem for blot pløkker.

Worx Landroid WG754 E Plæneklipperen kan på displayet indstilles til at arbejde i op til fire adskilte områder.

Kan lære mange nye ting

Programmering og betjening er enkeltheden selv, og maskinen er tilmed forprogrammeret til hurtig ibrugtagning. Men det skorter ikke på programmeringsmuligheder. Eksempelvis kan maskinen indstilles til at arbejde i op til fire områder, der er adskilt med stier på ned til en enkelt meters bredde.

Landroid klarer både forhøjninger, huller og andre besværligheder uden særlige protester. Og den har også en kantklipperfunktion, hvor den følger kantkablet med arbejdende knive. Det er jo i og for sig smart nok, men kræver omhyggelig lægning af kantkablet, for at robotten ikke skal klippe det over. Modsat testens øvrige angiver Worx, at kablet i givet fald blot kan flettes sammen uden særlige splejsemuffer. Vi havde dog ikke nogen uheld i testperioden. Rammer Landroid en fast forhindring, bakker robotten blot og drejer 45 grader, hvorpå den fortsætter i den nye retning.

Maskinen er også ret god til at manøvrere sig ud af akavede situationer og komme fri af haveborde, stole og bænke. Kun en lille sej busk i kanten af testplænen voldte den problemer, ligesom den en enkelt gang forsøgte at kravle hen over en lav stub. Mindre genstande, grene, sten, børnelegetøj og lignende skubber robotten blot bort fra sig.

Worx Landroid WG754 E Landroid finder fint hjem til den solidt forankrede ladestation og undgår fint alskens forhindringer.
Læses lige nu

    Annonce

    BEC Financial Technologies

    Development Manager for Document Lifecycle

    Region Sjælland

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Vil du arbejde med data science i FE?

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S