Test: Slank ZenBook med flipbar touchskærm

Asus ZenBooks har en letgenkendelig designfilosofi med et stramt, men eksklusivt udtryk skabt i metal. Det går igen i Flip UX360C, hvor touchskærmen kan drejes 360 grader om sin akse .

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Asus ZenBook Flip findes overordnet set i to udgaver, hvor brugeren kan vælge mellem stort set samme udvalg af hardware, lige på nær processoren. Tykkelsen er også identisk.

Asus ZenBook Flip UX360CA-versionen, som vi har testet, er udstyret med en Intel Core M-processor. Modellerne, hvis modelnavne ender på UA, er derimod udstyret med en Intel Core i5/i7 ultra low voltageprocessor og kan fås med op til 16 GB ram.

Tyst og ret sparsommelig

Der er andre små forskelle, blandt andet har den testede ZenBook Flip UX360CA ikke baggrundsbelyst tastatur, men på plussiden er den fuldstændig lydløs, da der ikke er installeret blæsere.

Vi har med andre ord at gøre med en 2 i 1-bærbar, hvor fokus mest er på batterilevetid i stedet for ydelse. Batterilevetiden angives til at være op til 12 timer for såvel CA- som UA-modellerne.

I daglig brug burde man dog forvente længere batterilevetid af UX360CA-modellerne. Den testede model er dog udstyret med den kraftigste processor i CA-serien, 8 GB ram, og ikke mindst en WQXGA+-touchskærm. I Powermark målingerne nåede vi derfor 6 timer og 12 minutter i produktivitetstesten, samt 4 timer og 43 minutter i den balancerede test. Her trækker især skærmopløsningen ned.

Vi kører også testen ved balanceret energispareplan. Skærmen kan, da den er meget lysstærk, også sagtens dæmpes mere.

Resultatet er fint, men ikke enestående. Vil man være sikker på markant længere batterileve-tid, skal man vælge versionen med full HD-skærm.

Sprød skærm

Skærmen betyder meget for brugeroplevelsen i en hybrid bærbar, der i samme stund agerer tablet. Her er den testede Asus ZenBook UX360CA i sit es.

Touchskærmen er meget lysstærk og har en meget 'levende' farvegengivning med klare farver og en varm tone. Grundet den høje skærmopløsning og en pixeltæthed på 276 ppi, fremstår billedet også meget detaljeret.

Helt i tråd med, at der er tale om en ips-skærm, er betragtningsvinklerne gode. Man kan med fordel lægge skærmen ned på bordet, så flere kan følge med. Dog forudsætter det, at der ikke er problemer med indfaldende lys, det er nemlig en glare-skærm.

Skærmen er hængslet således, at den bevæger sig trinløst. Den er ret god til at holde skærmen oprejst i forskellige hældningsgrader. Vippes skærmen hele vejen rundt forvandles Flip UX360CA til en tablet.

Touchbetjning fungerer virkeligt godt og med høj præcision, det er en fornøjelse at benytte touchskærmen. Som en tablet er den lidt tung, trods den kun vejer 1,3 kg. Den betjenes bedst liggende fladt eller med skærmen vinklet.

Præsentabel

ZenBook Flip UX360CA har det klassiske aluminiumslook med det velkendte cirkulære mønster på låget. Samlingskvaliteten er upåklagelig, og kabinettet har en ret høj stivhed.

Trods en tykkelse på blot 13,9 mm føles den absolut solid. Tastaturet har forholdsvis store hovedtaster, disse har en vandring på 1,5 mm og et acceptabelt feedback. Fornemmelsen er dog lidt 'svømmende', da tastaturpladen 'danser' med, når de midterste taster benyttes.

Clickpad er stort, curserbevægelserne præcise, og multitouch fungerer også med lidt øvelse. Tilslutninger er der også pænt af på denne hybride bærbare.

Således er der både USB-C-port, microHDMI-port samt indbygget kortlæser.

Som sagt er ydelsen ikke det væsentligste her. Processoren scorer dog 34,14 GOPS i SiSoftware Sandras aritmetiske cpu-test. Ikke spektakulært, men nok til normalt brug.

Ssd'en klarer 449 MB/s og 387 MB/s i henholdsvis sekventiel læse- og skrivehastighed. Ikke det vildeste på markedet, men hurtigt.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S