Test: OnePlus 5: Prisvenlig super-mobil spurter fra konkurrenterne

OnePlus 5 er billigere end andre topmobiler, men banker ikke desto mindre de fleste af banen.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke så lang tid siden, vi testede den foregående topmobil fra OnePlus her på Alt om DATA. Den løb med en topkarakter og en stor anbefaling, da den simpelthen leverede nærmest urimelig meget mobil for pengene.OnePlus 5 har derfor lidt at leve op til. Det klarer den dog ganske uden besvær.

Elegant design

Designet er ikke så langt fra forgængerens. Der er igen tale om en mobil med 5,5”-skærm og i slankt og nydeligt aluminiumsdesign, med fingeraftrykslæser forneden, og de andre knapper placeret nogenlunde, hvor man vil forvente dem.

I modsætning til andre Android-mobiler, men ligesom på iPhone, er der i venstre side en ”mute”-switch, så du nemt kan slå lyden helt fra.

Den formår ikke at udnytte pladsen så effektivt som eksempelvis Galaxy S8, men det er
en væsentligt lettere og mere kompakt mobil end iPhone 7 Plus, der har samme skærmformat.

Avanceret dobbeltkamera

Vender man mobilen om, vil man se, at den har fået dual kamera, bestående af to separate objek-tiver. Det ene på 16 MP, det andet på 20 MP.

Det sidste gør brug af en telelinse, så kameraet er i stand til at måle dybde. Det betyder, at du kan lave ”bokeh”-effekt, hvor baggrunden sløres, mens genstanden i front står skarpt, og at du kan zoome, uden at det går så meget udover billedkvaliteten.

Det er stort set samme principper, der ligger bag kameraet i iPhone 7 Plus. Sammenligner man bokeh-effekten, er den dog lige en tand mere lækker på Apples mobil, som samtidig også klarer zoom bedre – og det på trods af, at opløsningen er lavere.

Selvom blænde-åbningen er af samme størrelse, så er billederne fra OnePlus 5 heller ikke helt så lysstærke som på iPhone 7 Plus. De bliver en anelse mere mørke i det, med større varme og mere mættede farver, meget lig Huawei P10.

Det er dog på alle måder et habilt kamera, der snildt kan være med i toppen, og med Pro-mode kan du kaste dig ud i avancerede indstilliner. Video klarer mobilen ganske glimrende, med flot stabilisering, mens front-kameraet skyder fremragende billeder på 16 MP.

Markedets hurtigste mobil

Skærmen er i full HD og står flot og farvestærkt med en imponerende kontrast. Der hvor OnePlus-mobilerne for alvor har vist sig stærke, er på ydelsen. Trods priser i mellem-klassen, har de leveret power som førsteklasses topmobiler.

Det ændres der ikke på med OnePlus 5. Den har ikke mindre end 8 GB ram og er forsynet med den nyeste Snapdragon-processor. I vores benchmark bankede den samtlige konkurrenter, inklusiv iPhone 7 Plus.

Alt kører således glat, og det brugervenlige Oxygen bidrager til en ubesværet og intuitiv oplevelse.
Batterilevetiden er lidt over middel.

Den klarer sagtens en dag på en opladning og også lidt mere, hvis du ikke presser den for hårdt. Som på tidligere modeller er der en Dash Charge-oplader med, som lader mobilen helt op på en times tid.

Blandt de allerbedste

Det er svært at sætte en finger på noget som helst ved OnePlus 5. Der hvor den ikke ganske enkelt er bedst, er den med helt oppe i den øverste liga.

Kameraet mangler det sidste for at være helt på højde med iPhone 7 Plus, Galaxy S8 og HTC U11, og skærmen kunne godt have højere opløsning, når nu vi taler en smartphone af denne størrelse.

Men det er teoretiske bagateller, der i det daglige brug ikke har den store betydning. Når alt kommer til alt, får du ikke en meget bedre mobil end OnePlus 5. 

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Flyvestation Karup

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

ML OPS til udvikling og støtte af Computer Network Exploitation

Københavnsområdet

Metroselskabet I/S

Senior IT Help Desk Specialist

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Talentfuld og ambitiøs koordinator til opbygning af Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

Mahyar Farshi

Norriq Danmark A/S