Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tesla har skabt en firehjulet motorcykel på el

Cybersquad er en terrængående firehjulet motorcykel, en såkaldt ATV. Den er skabt som en følgesvend til den nye Cybertruck, men vil også blive solgt separat.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den druknede lidt i præsentation af den stærkt omdiskuterede Cybertruck, som blev afsløret natten til fredag.

Under præsentationen kører en firehjulet motorcykel op på ladet af pickup-bilen. Denne var dog ikke bare en rekvisit. Cybersquad, som den er døbt, kommer rent faktisk til salg.

Passer perfekt til Cybertruck

Der er tale om en såkaldt ATV, en terrængående firehjulet motorcykel, skabt til offroad-kørsel. Det er ikke det mest udbredte køretøj herhjemme, men vil du fræse ud af stranden eller rundt på din ranch, er sådan en lige sagen.

Og med Teslas nye model er der den kæmpe fordel, at man slipper for larmen, der normalt følger med en ATV. For Cybersquad kører selvfølgelig på el.

Faktisk er den skabt sådan, at den kan oplades direkte fra ladet på Cybertruck, hvor den triller ubesværet op, når bagsmækken klappes ned. Hvor langt den kører på en opladning er dog ikke oplyst. Men Elon Musk oplyser i et Tweet, at der er plads til to personer.

Cybersquad passer perfekt på ladet af Cybertruck. Cybersquad passer perfekt på ladet af Cybertruck.

Cybersquad bliver sat i produktion sidst i 2021. Køberen af Teslas pickup-bil vil være først i køen til den. Men den vil også blive solgt separat med tiden. Der er dog ingen oplysninger om pris endnu.

https://twitter.com/elonmusk/status/1197886803799232512

Øverste foto: TopSpeed




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere