Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny app gør det nemmere at putte ungerne

To fædre har udviklet en app, som skal gøre det sjovt og nemt at lægge børn i seng. Glimrende idé, mener børnepsykolog.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Alle forældre kender de udfordringer, der ofte følger, når børn skal lægges i seng. Det gjorde iværksætterne Lars Henriksen og Anders Larson også, men nu har de udviklet en app, der skal gøre afslutningen på dagen bedre for både voksne og børn.

I appen Vilters Godnathistorier sender drømmepiloten Vilter Ørngot en personlig hilsen til barnet om aftenen, hvor han på en sjov måde fortæller, at nu er det sengetid - en opgave, mange forældre gerne vil have hjælp til.

Vilter hjælper børn i seng

Med sin interaktive to-do liste gør Vilter det sjovt at få børstet tænder, tisset af og komme i nattøjet. Præmien er adgang til over 70 personliggjorte godnathistorier med barnet og barnets bedste venner i hovedrollerne. Til sidst spiller Vilter sin godnatmelodi på mundharmonika for at sikre, at barnet falder blødt ind i søvnen.

Og det virker, siger Pia Bratholt fra Nørre Sundby:

“Vilters Godnathistorier gør hele putteritualet til en meget bedre oplevelse for mine børn, men også for mig. Der er ingen diskussioner længere, ingen trækker tiden, mine børn kravler bare ind på begge sider af mig og ved, at nu skal vi til at læse. Og så er det jo vildt sjove historier, så vi kommer alle sammen i bedre humør.”

Børnepsykolog gennem 40 år og forfatter til blandt andet ‘De kompetente forældre’, Margrethe Brun Hansen, er også begejstret for konceptet.

“Vilter Ørngot er en gave til både børn og voksne, når der skal puttes. I det liv, de unge familier lever i dag, er det at få børn til at falde til ro og i søvn et af de helt store problemer. Her vil de personlige godnathistorier med Vilter være et virkeligt godt redskab til at fjerne stress og forvirring og hjælpe barnet til at falde afslappet og fredfyldt i søvn,” siger hun.

Ikke et legetøj

Appen Vilters Godnathistorier er ikke et legetøj til børn, men et effektivt værktøj til forældre, som gerne vil skabe et bedre putteritual, understreger

Lars Henriksen - den ene halvdel af iværksætter-duoen bag konceptet og far til to (ofte meget vågne) drenge.

“Sengetid er den tid, man er allertættest på sit barn. Det er her, hemmelighederne kommer frem og her, man virkelig kan gøre noget godt for sit barn i form af højtlæsning. Men det forudsætter en god stemning, og den kan vores app være med til at skabe ved at sætte putteritualet i faste rammer og gøre det til en leg frem for en kamp,” siger han.

Appen Vilters Godnathistorier er tilgængelig i App Store og kommer senere på Google Play.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere