Ni ud af ti plug-in hybridbilister mener, at de kører grønt

I en ny undersøgelse blandt 378 ejere af plug-in hybridbiler svarer 89 procent, at de i høj grad udnytter el-potentialet, og i gennemsnit klares 69 procent af det daglige kørselsbehov på ren el.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der bliver i øjeblikket debatteret heftigt, om plug-in hybridbilen er en grøn bil og dermed værdig til en afgiftsrabat. Årsagen er en undersøgelse fra Vejdirektoratet som for nylig viste, at plug-in hybridbiler udleder mere CO2, end de er opgivet til, fordi de ikke i tilstrækkelig grad lades op. En ny undersøgelse, som analysefirmaet NemAnalyse har lavet for Nielsen Car Group, der er en af Danmarks største bilkoncerner, viser dog, at 89 procent af plug-in hybridbilisterne i overvejende grad mener, at de udnytter potentialet for at køre mest muligt på el.

"Det er vores indtryk, når vi taler med vores kunder, at de er meget tilfredse med deres plug-in hybrid, og at de udnytter muligheden for at køre på el så meget som muligt. Det står jo i skarp kontrast til den kritik, der i øjeblikket rettes mod plug-in hybridbilernes klimavenlighed, og i den sammenhæng skal man huske, at privatbilister har et større incitament til at få ladt bilen op for at spare penge på brændstof, end ejere af firmabiler har," fortæller direktør i Nielsen Car Group, Bjarne Nielsen.

Undersøgelsen, der primært er foretaget blandt private brugere af plug-in hybridbiler, viser også, at de i gennemsnit klarer 69 procent af deres daglige kørselsbehov på ren el, og det vækker glæde hos AutoBranchen Danmark.

"Det er opløftende med en undersøgelse, der viser, at plug-in hybrid-ejerne kører 69 procent af deres daglige kørsel på el. Når tallet er så højt, viser det, at man faktisk får en klimagevinst for den delvise afgiftsfritagelse, som de her bilister får. Samtidig noterer jeg mig, at undersøgelsen i lighed med andre undersøgelser – blandt andet også fra AutoBranchen Danmark – viser, at plug-in hybriderne med god ret kan ses som en investering i at vænne folk til at køre på el, og at mange næste gang vil købe en ren elbil," siger Gitte Seeberg, der er direktør i Autobranchen Danmark

Ifølge undersøgelsen, der er blevet besvaret af 378 af Nielsen Car Groups kunder med en plug-in hybridbil, er det gennemsnitlige daglige kørselsbehov på 56 kilometer. Det er præcis den afstand, som Danmarks mest solgte bil sidste år, Ford Kuga Plug-in Hybrid, er opgivet til at kunne køre på ren el, inden benzinmotoren slår til.

Oplader dagligt og kun derhjemme

Hele 48 procent angiver, at de oplader bilen en eller flere gange om dagen, og 25 procent gør det fem til seks gange om ugen. I langt de fleste tilfælde sker opladningen hjemme i indkørslen, og to ud af tre svarer, at de aldrig benytter en offentlig ladestander, mens fire ud af fem aldrig oplader bilen på arbejdspladsen.

"Svarene bekræfter jo det, vi hører fra vores kunder. Ejerne udnytter i høj grad muligheden for at lade op hjemme i indkørslen, når bilen holder stille. Når det er tilfældet, og når ens daglige kørselsbehov nogenlunde matcher den elektriske rækkevidde, kan en plug-in hybridbil være en god og mere miljøvenlig løsning. Men det er klart, at hvis man ikke får ladt bilen op, eller pendler langt på motorvej hver dag uden mulighed for at lade på arbejdspladsen, så bliver fordelene markant mindre – både for miljøet og for ens eget brændstofforbrug," siger Bjarne Nielsen.

Ejere vil gerne køre mere miljøvenligt

I rundspørgen angiver langt de fleste, at muligheden for at køre mere miljøvenligt har været en væsentlig grund til at vælge en plug-in hybrid. Hver fjerde svarer dog samtidig, at de i overvejende grad købte den, fordi den var billigst og ikke for at kunne køre på ren el.

"Der er ingen tvivl om, at den lavere afgift på plug-in hybrid- og elbiler har boostet salget voldsomt, og mange har også valgt en plug-in hybrid, fordi den var billigere end den rene benzinudgave. Ikke desto mindre så er kunderne rigtig tilfredse med deres valg, og især kørslen på ren el tiltaler dem," siger Bjarne Nielsen.

I undersøgelsen angiver 64 procent, at de forventer at købe en elbil næste gang, mens 29 procent igen vil vælge en plug-in hybridbil. Kun ganske få ønsker sig tilbage til en ren benzin- eller dieselbil.

"For mange af kunderne er det nu et helt naturligt skridt, at de vil gå hele vejen til en elbil næste gang, og hvis plug-in hybriden har åbnet flere ejeres øjne for de positive sider ved at køre på el, ja så er det vel ikke ubetinget dårligt," siger Bjarne Nielsen.

/////

Synes du elbiler er spændende at læse om – eller skal du købe en elbil?
Magasinet AOD er fyldt med artikler om elbiler og anden elektronik.
Få et nyt magasin hver tredje uge med tests og indsigtsartikler

KMD A/S

Engagement Manager | Energy & Utility

Københavnsområdet

Quadsat ApS

Robotics Engineer

Fyn

Capgemini Danmark A/S

AI/Data Engineer

Københavnsområdet

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27 maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS