Grønne hjem stiller nye krav til el-sikkerheden

Energivenlige el-apparater vinder større indpas i de danske hjem, og det er godt for både klimaet og pengepungen, men udgør en risiko for vores el-sikkerhed, hvis eltavlen ikke er up to date. Sådan lyder meldingen fra power management-virksomheden Eaton.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Stigende el-, olie- og gaspriser betyder, at mange boligejere lige nu overvejer at investere i varmepumper og energivenlige produkter. Nogle bilejere har allerede deres egen ladestander i carporten, men det er kun lige begyndt, og flere husejere er begyndt at producere egen strøm med solceller.

Ny teknologi til fejlstrømsafbrydelser skal sikre grønne apparater mod strømsvigt

Vores elforbrug har ændret sig drastisk gennem de seneste år, og elinstallationer er blevet mere komplekse. For eksempel er salget af varmepumper i Danmark steget. Ifølge tal fra Energistyrelsen blev der i perioden 1. juli 2020 - 30. juni 2021 solgt godt 21 procent flere luft/luft-varmepumper i forhold samme til periode året før og 56 procent flere vandbårne varmepumper. Det stiller nye krav til teknologien bag vores fejlstrømsafbrydere.

Fejlstrømsafbrydere af type A, som vi også kender som HPFI-afbryderen, og som i dag sidder i de fleste eltavler, ydede for blot få år siden fin beskyttelse til standardapparater og tungere elektroniske produkter som fx blæsere og foodprocessorer. De er i dag ikke længere tilstrækkelige, hvis dit hjem er fyldt med grønne apparater. De nye energieffektive el-apparater kræver nemlig mere, og de er ofte bygget med tungere motorstyreenheder (frekvensomformere), som stiller højere krav til fejlstrømsafbryderne.

”Fejlstrømsafbryderen er vores nødbremse mod stød og brand, hvis der opstår elektriske fejl i elinstallationen. Derfor er det afgørende, at den følger med den teknologiske udvikling, så den kan beskytte os mod livsfarlige elektriske stød. I dag ser vi desværre, at type A ikke altid lever op til opgaven,” siger Per Vagnholm salgschef hos Eaton Danmark.

Det udfordrer ifølge Per Vagnholm beskyttelsen af hovedstrømkredse og kan give pludselige strømafbrydelser.

Grønne boligejere skal kigge fejlstrømsafbryderen efter i sømmene

Grønne boligejere, elektrikere og installatører bør derfor gå deres grønne installationer efter i sømmene og sikre sig, at de har den rigtige type fejlstrømsafbryder som fx Eatons type F, der er særlig egnet til energieffektive el-apparater i hjemmet og kan registrere elektriske udsving på op til 1 kHz.

Selvom type F egner sig til grønne el-apparater, yder den dog ikke tilstrækkelig beskyttelse, når det kommer til større og mere komplekse grønne el-apparater som fx ladestandere, solcelleanlæg eller varmepumper. Her skal du i stedet vælge fejlstrømsafbrydere af typen B eller B+, der giver dig en allround sikkerhed.

Teknologien bag fejlstrømsafbrydere er under hastig udvikling, og der findes i dag intelligente og avancerede fejlstrømsafbrydere på markedet, der både beskytter dig mod elektriske stød og samtidigt byder på en række overvågnings- og forvarselsfunktioner. Det er Eatons digitale fejlstrømsafbryder et eksempel på. Den kan give dig besked om, hvornår det er tid til at efterse din elinstallation, hvilket begrænser utilsigtet udkobling.

Beskyt også hjemmet mod overspændinger

Den energibevidste husejer bør også overveje at beskytte hjemmet mod overspændinger, hvis eltavlen udvides til også at forsyne husstandens varmepumpe eller ladestander.

Særligt enfamiliehuse mangler ofte at installere transientbeskyttelse. Det skyldes, at kravet for overspændingsbeskyttelse (60364-4-443.4) i private boliger kun gælder, hvis værdien af den samlede elektriske installation, er mere end fem gange højere end omkostningen ved selve beskyttelsesudstyret. Det kan dog ifølge Per Vagnholm både blive dyrt og ubehageligt, hvis den del af installationen mangler, og lynet slår ned.

Faktaboks

Fejlstrømsafbryderens grønne ABC

• Type A: yder beskyttelse til standardapparater og tungere elektroniske produkter, men er ofte ikke tilstrækkelige til energieffektive el-apparater med frekvensomformere.
• Type B og B+: yder beskyttelse til mere komplekse grønne el-apparater som fx ladestandere, solcelleanlæg eller varmepumper.
• Type F: yder beskyttelse til energieffektive el-apparater og kan registrere elektriske udsving på op til 1 kHz.
• Transientbeskyttelse (60364-4-443.4): yder beskyttelse mod overspændinger og bør overvejes ved installation af varmepumpe og/eller ladestander i private boliger.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S