Test: Motorola edge 20 pro: Lover lidt for meget

En let og veldesignet mobil, der byder på imponerende kamera-og skærmteknologi.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hurtige skærme har været blandt de vigtigste salgsparametre på smartphones de seneste år. Her går edge 20 pro et skridt længere end de fleste. Typisk ligger loftet på 120 Hz. Her får du 144 Hz.

Det ville være løgn at påstå, vi kan skelne de 24 Hz ekstra, men det ér virkelig et skarpt og smidigt billede, skærmen leverer. Farver, kontrast og lysstyrke er også godkendt, men et niveau under markedets bedste mobiler.

Op på storskærm

Det samme kan for så vidt siges om processorkraften. Den Snapdragon, der er anvendt, er et nøk under den, som de øvrige testdeltagere er forsynet med. De fleste brugere vil ikke mærke en forskel.

Der er rigelig med power til at køre alt, man har brug for i det daglige. 12 GB ram og Wi-Fi 6 bidrager ligeledes til en smidig oplevelse uanset, om du vil multitaske i stor stil eller køre datatunge webapplikationer. Batteriet har en fornuftig kapacitet på 4500 mAh. Rigeligt til at komme igennem en dag og typisk lidt mere. Med 30 W opladning er mobilen også relativt hurtigt tanket med strøm.

Motorola har forsynet edge 20 pro med et ”ready for” interface, som gør det nemt at koble mobilen til en ekstern skærm for at arbejde, spille eller spejle skærmen direkte. Det er smart og velfungerende, og der følger USB-C- til HDMI-kabel med.

Bedre på papiret

På kameraet er der ikke sparet. Ser du på specifikationerne, har det meget tilfælles med markedets stærkeste topmobiler. Hovedkameraet har opløsning på 108 MP, der er 5x optisk teleskop-zoom samt ultravidvinkel og mulighed for at skyde video i 8K. edge 20 pro er dog et fint eksempel på, at specifikationer ikke siger det hele.

Kameraet tager grundlæggende glimrende billeder. I standard-tilstand flettes hovedkameraets mange pixel sammen i færre, men større pixel, der fanger mere lys. Det resultarer i 12 MP billeder med flot lysstyrke. Slår du ”Hi-Res” til for at udnytte den fulde opløsning, vil du se en lille forbedring i skarphed, men slet ikke så meget, som de 108 MP lægger op til. Det kan have noget at gøre med, at man har sparet den optiske billedstabilisering væk på hovedkameraet.

Den får du derimod i telekameraet, der trods sin fine rækkevidde på 5x ikke præsterer skarpere detaljer på distancen end Samsungs 3x zoom. Der er mulighed for at strække zoomen til 50x med digital assistance. Det gør det muligt at fange detaljer, som øjet ikke kan skelne.

Man kan sætte spørgsmåltegn ved nytten af 8K-video-optagelse i en smartphone. edge 20 pro håndterer dog den høje opløsning udmærket. Optagelserne hæmmes dog ikke desto mindre af manglen på optisk billedstablisering.

Knap så hårdfør

Trods den store skærm på 6,7” er det en let, slank og behagelig mobil at håndtere. Fingeraftrykslæseren i startknappen gør det nemt at logge ind, og der er mulighed for ansigtsgenkendelse. Til gengæld er der sparet er på hårdførheden. Glasset på skærmen er det lidt ældre Gorilla Glass 5, og med en beskeden IP52-certificering er mobilen kun beskyttet mod overfladisk støv og vandsplask.

///

Vil du følge med i den hurtige udvikling inden for mobiltelefoner – og sikre dig den bedste mobiltelefon for pengene?
Magasinet AOD er spækket med inspiration, gode råd og test af de nye mobiltelefoner.
Få et nyt magasin hver tredje uge med tests og indsigtsartikler

///

Annonce

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

LB Forsikring

Senior Software Engineer - Digital Enablement

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Critical Operations Technicians (ITI) søges til FE’s nye datacentre

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra HP

Det hybride kontor kræver personlig teknologi

Ingen vil dele tastatur med ti kolleger. HP EliteBoard samler computeren i tastaturet og gør det personlige udstyr mobilt på det hybride kontor.

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job