Helt nyt styresystem til iPhone: Nu kan du hente iOS 16

Du kan gøre låseskærmen personlig, gemme familiebilleder i det delte iCloud-fotobibliotek, fortryde sendte beskeder, planlægge mail og meget andet i iOS 16, som er tilgængelig fra i dag.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er en stor dag for dem med en iPhone. Vi er kommet til den årlige opdatering af Apple-mobilernes styresystem. Det er 16. version af iOS, og øverst på menuen står en opdatering af låseskærmen.

En ny effekt viser motiver på billeder i flere lag foran klokkeslættet på låseskærmen, så der opnås en fornemmelse af dybde. Brugerne kan også ændre udseende for dato- og tidsvisningen med udtryksfulde stile og farvevalg.

Låseskærmen er forsynet med widgets, der er inspireret af Apple Watch-komplikationer, og som gør det nemt hurtigt at få information, f.eks. kommende kalenderbegivenheder, vejrudsigten, batteriniveauer, alarmer, tidszoner, status for aktivitetscirkler og meget mere.

Et nyt låseskærmsgalleri indeholder en række muligheder som f.eks. samlinger fra Apple, Pride og Unity til at fejre særlige kulturelle begivenheder, en Vejr-baggrund, som viser live-opdateringer af vejret hele dagen, og en Astronomi-baggrund, som viser Jorden, månen og solsystemet.

Brugerne kan også lave låseskærme med deres foretrukne emojis eller farvekombinationer. Når der er flere låseskærme, kan brugerne skifte mellem deres favoritter ved blot at swipe.

Liveaktiviteter er en ny funktion, der hjælper brugerne med at holde sig opdateret i realtid med de ting, der sker, f.eks. sportsbegivenheder, træning, et lift eller bestilling af mad direkte fra låseskærmen.

Notifikationer er redesignet, så de ruller op nedefra. Dermed får brugerne et klart overblik over deres personlige låseskærm.

Find balancen

Fokus er mere anvendeligt, nemmere at indstille og kan nu også tilknyttes låseskærmen, så brugerne kan knytte en låseskærmsbaggrund og widgets til et bestemt Fokus. Brugerne kan aktivere Fokus ved blot at swipe til den tilhørende låseskærm. Med fokusfiltre kan apps som Kalender, Mail, Beskeder og Safari nu nøjes med at vise det indhold, der er relevant for en brugers Fokus, så brugerne nemmere kan finde den rette balance.

Ét sted til familiebilleder

Det delte iCloud-fotobibliotek giver familier en ny metode til at dele billeder problemfrit med et separat iCloud-bibliotek, som op til seks brugere kan samarbejde om, bidrage til og få glæde af. Brugerne kan vælge at dele eksisterende billeder fra deres personlige biblioteker eller dele baseret på en startdato eller personer på billederne.

En bruger kan også vælge automatisk at sende billeder til det delte bibliotek ved hjælp af den nye funktion i Kamera-appen, som kan slås til og fra. Desuden får brugerne intelligente forslag til deling af et billede, som deltagerne i det delte fotobibliotek er med på. Alle brugere i det delte fotobibliotek har adgang til at tilføje, slette, redigere eller mærke de delte billeder eller videoer som favoritter. De vises i de enkelte brugeres Minder og Udvalgte fotos, så alle kan genopleve mere komplette øjeblikke med familien.

Opdateringer af Beskeder

Brugerne kan redigere eller fortryde nyligt sendte beskeder, gendanne nyligt slettede beskeder og markere samtaler som ulæste, så de kan vende tilbage til dem senere.2 Desuden kommer SharePlay til Beskeder, så brugerne har adgang til synkroniseret indhold som f.eks. film, sange og delte kontrolfunktioner, mens de chatter i Beskeder.

Brugerne kan nu planlægge mails på forhånd og får endda et øjeblik til at annullere levering af en besked, før den når frem til modtagerens indbakke. Mail registrerer, om brugeren har glemt at inkludere en vigtig del af beskeden, f.eks. en vedhæftet fil. Brugerne har også mulighed for når som helst at hente en besked frem med Remind Later, og Follow up-forslag minder automatisk brugerne om at følge op på en mail, hvis ikke de har fået svar. Søgefunktionen i Mail har desuden fået den største overhaling nogensinde og bruger nu avancerede teknikker til at levere mere relevante, præcise og komplette resultater. Brugerne får vist nylige mails, kontakter, dokumenter og links i det øjeblik, de begynder at søge efter mails.

Forbedringer af Livetekst og Visuel søgning

Livetekst bruger indbygget intelligens til at genkende tekst på billeder i iOS og udvides nu også til at inkludere video. Brugerne kan sætte en video på pause ved et hvilket som helst billede og interagere med tekst. Livetekst tilføjer også funktioner, så brugerne hurtigt kan konvertere valutaer, oversætte tekst og meget mere.

Visuel søgning går skridtet videre med billeder og introducerer en ny funktion, som gør det muligt for brugerne at trykke og holde nede på motivet på et billede og flytte det fra baggrunden og ind i apps som Beskeder. Visuel søgning udvides også og kan nu genkende fugle, insekter og statuer.

Visuel søgning introducerer en ny funktion, som gør det muligt for brugerne at trykke og holde nede på motivet på et billede og flytte det fra baggrunden og ind i apps som Beskeder.

Brugerne kan bruge deres id i Wallet til apps, der kræver bekræftelse af id og alder. Appen modtager kun de nødvendige oplysninger, der er påkrævet for transaktionen, så der opnås en privat og sikker oplevelse. Brugeren kan desuden gennemgå og give sit samtykke til deling af oplysningerne via. Face ID eller Touch ID.

Desuden kan brugerne på sikker vis dele deres nøgler til hjemmet, hotellet, kontoret og bilen i Wallet via beskedapps, inklusive Beskeder, Mail m.m.

Der er også masser af andre nye funktioner i. Du kan læse om dem alle hos Apple.

For at kunne opdatere til iOS 16 skal du have en iPhone 8 eller nyere.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Erfaren leder til cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Politi

    Bliv DevOps-udvikler i Rigspolitiet

    Københavnsområdet

    Kræftens Bekæmpelse

    Teknisk it-projektleder

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension