Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
I disse juletider er det klogt at huske på det gamle engelske ordsprog: ”Careful what you wish for.”
For som så mange andre brancher har den digitale branche i årevis sukket efter opmærksomhed, anerkendelse, politiske visioner og ditto handlekraft på netop deres område.
Kommissioner, udvalg og rapporter om Danmarks digitale fremtid er kommet og gået, og alligevel er meget lidt sket rent politisk.
Der er stadig ikke et digitaliseringsforlig, der er stadig kritik af mange offentlige it-løsninger, og ansvaret for hele molevitten fortoner sig i tågerne.
Så da debatten blussede op under Folketingsvalget med ønsker blandt andet fra SF og Venstre om, at Danmark skulle have en digitaliseringsminister, blev der jublet fra mange sider.
Endelig lå det i kortene, at de digitaliseringshungrende skulle få deres ønske opfyldt om en ansvarlig politiker, der kunne vågne hver dag med LED-lys i øjnene og tænke på digitaliseringens glæder og arbejde for at løse dens udfordringer.
Og sør’me om ikke julen kom tidligt i år. Marie Bjerre (V) blev for lidt over en uge siden udpeget til digitaliserings- og ligestillingsminister, overtog ansvaret for Digitaliseringsstyrelsen fra Finansministeriet samt en række opgaver fra Erhvervsstyrelsen fra Erhvervsministeriet.
Men den fint indpakkede julegave i form af et digitaliseringsministerium var måske hverken en spritny Iphone eller en Playstation 5.
Nej, måske var det mere et par uldne sokker, hvilket jo ikke i sig selv er dårligt, men omvendt heller ikke er helt lykken, hvis man havde sat næsen op efter noget mere ambitiøst.
Faldgruber står i kø
For der er massevis af faldgruber i den nye konstruktion.
Dels er det ikke ligefrem den mest oplagte kombination af ressortområder, at Marie Bjerre skal dække både ligestilling og digitalisering.
Denne betragtning blev blot forværret af, at den nyudnævnte minister i sin tiltrædelsestale valgte at fokusere på ligestillingsområdet og nærmest som en bisætning konstaterede, at digitalisering jo også var vigtigt.
Samtidig blev ministeriet et af de mindst magtfulde ministerier.
Hvis man blot kigger på statsrådsrækkefølgen, er Digitaliseringsministeriet det tredjesidste på listen.
Når regeringens mest magtfulde ministre skal drøfte de vigtigste emner i regeringens koordinations- og økonomiudvalg er der ikke længere en minister til stede, som repræsenterer digitaliseringsområdet.
Branchefællesskabet DI Digital havde da inden valget også det spidsfindige budskab, at de gerne ville have en digitaliseringsminister, men ikke et Digitaliseringsministerium.
Logikken var, at det ville være skønt med sin helt egen minister, men hvis vedkommende kom til at sidde langt fra magten tættest på Christiansborg Slotsplads, ville meget lidt være vundet. Og nu står vi så her.
Desuden vil ansvaret for digitalisering af de enkelte ministerområder formentlig fortsat ligge netop dér: på de enkelte ministerområder.
I regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” lægges der f.eks. op til, at der skal oprettes en sundhedsfond til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt teknologi og digitalisering.
Den fond, vil jeg gerne vædde en lovende skrabekalender på, kommer til at blive styret fra Sophie Løhdes Indenrigs- og Sundhedsministerium og ikke fra partifællen Marie Bjerres ministerium.
Center for Cybersikkerhed ligger tilsvarende stadig i Forsvarsministeriet, og Danmarks digitale kompetencer skal fortsat fremmes af en kombination af Uddannelses- og forskningsministeriet og Børne- og ungeministeriet, lige som den styrkede demokratiske kontrol af tech-giganterne skal drives fra Jakob Engel-Schmidts Kulturministerium.
Og hvem skal debattere, hvordan nye digitale teknologier ændrer vores arbejdsmarked?
Mon ikke det bliver hos den Ane Halsboe-Jørgensen i Beskæftigelsesministeriet, der får nok at gøre med at lave arbejdsmarkedsreformer m.m.?
Hvem skal forsøge at få et aktivistisk Datatilsyn til at finde løsninger, alle fortsat kan anvende cloud-teknologi uden at frygte at få en Helsingør-formet hammer i hovedet?
Har du prøvet at slukke og tænde igen?
Jeg frygter, at Marie Bjerre reelt er blevet regeringens svar på it-supporten, som man kan ringe til, næste gang MitID er nede eller endnu et offentligt it-projekt er gået over budget.
Jeg skriver ikke alt dette for at genere Marie Bjerre.
Hun er, så vidt jeg kan vurdere, en dygtig og kompetent politiker, som hidtil har skabt flotte resultater som blandt andet klimaordfører, ogjeg håber oprigtigt, at hun bliver en succes.
Jeg håber, at hun kommer til at indkalde til forhandlinger med folketingets partier om en ny, ambitiøs strategi for Danmarks digitale udvikling.
En strategi, der kombinerer det liberale og erhvervsvenlige digitale Danmark med det sociale og ansvarlige.
En strategi, der formår at bruge teknologien til at sætte de offentlige kernevelfærdstropper fri til at være sygeplejersker, læger og lærere.
En strategi, der omfavner de dygtige digitale iværksættere, booster den digitale omstilling af alt fra dynefabrikker til medicinalvirksomheder og viser Danmark frem til hele verden som det digitale fyrtårn, vi er.
Kort sagt: Jeg håber, at Digitaliseringsministeriet bliver den bløde pakke, man ikke anede, man ønskede sig.
Glædelig jul.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.