Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Så nåede vi igen ugens sidste hjemmearbejdsdag og weekenden banker på døren.
PFAS er i blodet hos os alle. Der er krig i nabo-nabolandet og kritisk mangel på it-specialister overalt.
DDOS-angrebene fra russiske fjolser viste igen-igen en total mangel på cybersikkerhed for borgere, virksomheder og institutioner (med mindre de er så rige, at de kan købe de dyreste cyber-bodyguards). Energi og miljø halter. Alt i alt en god tid at stå sammen om et par fælles små-problemer, skulle man tro...
Så ALT har selvfølgelig handlet om afskaffelse af en af vore utallige fridage i landet med verdens næstlaveste arbejdstid og verdens højeste andel af arbejdstiden, der går med møder. Det er da klart.
Endelig noget, man kan protestere imod. Noget, der kan få blodet til at rulle ligesom i 1970'erne (Vietnam) og 1980'erne (fred og atomkraft). Bare noget.
Specielt fagbevægelsen, der jo har foreslået en daglig folkeafstemning om ét eller anden emne, imponerer. De burde måske i stedet koncentrere sig om at afskaffe storrumskontorer og måltalsvanvid...
Jeg elsker den slags prioriteter. Bare elsker det.
Det viser jo, at vi i sandhed lever i gode tider, og det er jo godt.
Og de gode tider blev endnu bedre forleden, da min MasHigh-pyramide blev bekræftet for FULD skrue: ENDELIG turde nogen stille det hårdeste spørgsmål af dem alle: "Siden planter kan føle og tænke - bør vi så ikke lad være med at spise dem?"
Det kan du læse her: If plants are so intelligent, should we stop eating them? | Emma Beddington | The Guardian
Skulle I nu tænkte: "Jamen, hvis vi hverken må spise dyr, der pines og plages i forfærdende staldsystemer - ELLER lave waterboarding af glade og kommunikerende planter i køkkenvasken - hvad skal vi så leve af?
Hvis ketchup er massemord på tænkende tomater, kan vi så overhovedet forsvare at spise pølser nede på brættet?"...
Så er svaret igen-igen, at både naturen og de højere magter i Risskov ved Aarhus ("Danish for progress") har givet os løsningerne:
ENTEN kan man med ren samvittighed spise nedfalden frugt, nødder og bær. Vi er mange, der mener at veganere og andre kun bør spise afsjælede legemer, der har haft et godt liv i træer og på buske ("Nedfaldsfrugt-spisere" - fup eller fakta? (vegetarkontakt.dk).
ELLER man kan vælge den eneste rigtige, langvarige, bæredygtige løsning, som i øvrigt nås gennem en lidt krævende vandkur: http://levaflys.dk.
Må jeg i den anledning ærbødigst anbefale de to Facebookgrupper Planternes Beskyttelse og Planternes Befrielsesfront, som jeg og Peter Ryhl oprettede for en håndfuld år siden, og som alle ansvarlige borgere bør blive medlemmer af?
Inhumane drivhuslejre
Og ja, der ER stor forskel på de to organisationer: Planternes Befrielsesfront er totalt kompromisløse og laver for eksempel risikofyldte, kinetiske operationer mod planteskolernes inhumane drivhuslejre, befrier planterne fra slaveriets rænker og sætter dem ud i naturen.
Planternes Beskyttelse går mere ind for dialog mellem parterne og accepterer eksempelvis planteskolekommandanternes påstand om, at planterne i drivhuslejrene er mere lykkelige og rolige end deres frie fætre og kusiner ude i den vilde natur.
Afskaffelse af en hellig(!)dag, hvor danskerne plejer at gå i XLbyg-kirken og fokus på planters følelsesliv...
Onde sjæle ville kalde det forkert prioritering, de ville tale om at spænde vognen foran hesten, afmontere hjulene og bede hesten skubbe på, osv.
Men sådan bliver mange emner i de kommende år. Omfavn det, for vi kommer aldrig tilbage til de dårlige, gamle dage, hvor man kunne spise en børge hos Bjarnes Pølser i Ballerup med god samvittighed.
Ekstrem forståelse og anerkendelse
Og apropos prioriteringer: Det bringer os til det emne, som jeg i klummen fra sidste uge lovede jer at skrive om: Behovet for som kunde at lære at udvise ekstrem forståelse, anerkendelse og sympati for alle de (små og store!) problemer de stakkels, højtbetalte, forsinkede leverandører skal leve med til dagligt.
I mine 10 år i Oracle Danmark stødte jeg jævnligt på kunder, der havde dyb medlidenhed med de sælgere, som Oracle sendte ud til dem.
De forstod den stakkels sælgers problemer og ville derfor også gerne købe lidt ekstra, som de ikke havde brug for.
Som tak fik de - udover regningen for licenserne og jævnlige ransagninger fra licenspolitiet - en ny sælger næste år.
Det er blevet kaldt for en slags Stockholm-syndrom, men det kan det vel ikke være, hvis gidslerne dårligt når at lære gidseltageren at kende, før han skiftes ud?
I Miracle fandt jeg på sloganet "Kunder er venner, der finansierer vores fede livsstil," men den slags holdninger kan have svære kår, hvis det går godt for en virksomhed, idet man så tiltrækker de grådige, de dyre, de dovne og tillige dem med de forkerte holdninger fra en bestemt egn på Sjælland.
Så skifter organisationen nemlig i stedet over til den lidt mere almindelige holdning, som IBM Danmarks medarbejdere i 1980'erne udtrykte så klart og rigtigt: "Hvis vi nu fyrede samtlige kunder, så kunne vi sikkert undvære helt op til 15 procent af medarbejderne."
De Forkerte indfører - udover regneark, nye og spændende måltal og massiv markedsføring for at sløre inkompetencen og ligegladheden - også ofte den herlige idé, at hvis noget ikke går så godt, så er det enten chefen eller kunden, der er skyld i det. En ren vindermentalitet.
I hvert fald er det mere og mere tydeligt, måske hjulpet af en kæmpe mangel på håndværkere og it-folk, at vi skal være MEGET taknemmelige for overhovedet at få lov til at give leverandørerne og bygherrerne en masse penge.
Snart kan vi genbruge vittighederne fra Sovjet-tiden: Reagan tells Soviet jokes - YouTube
Arh kan det nu også passe?
Når danskerne sidder rundt om et veldækket middagsselskab har det længe været et fast underholdningsindslag, at én eller anden, før eller siden, fortæller, at han/hun rent faktisk fik hurtig og korrekt hjælp i sundhedssystemet, fordi de var så heldige at møde professoren på gangen (eller til et middagsselskab).
Men nu om dage afløses disse vandrehistorier gradvist af endnu mere fantasifulde beretninger fra personer, der hævder, at de fik hurtig, venlig og kundecentrisk hjælp fra en håndværker eller leverandør.
Og så nikkes der stille, sådan lidt finsk, rundt om bordet... og så griner vi og skåler igen.
Jeg håber, at I forstår, at vi lever i stadigt bedre tider, og at omstillingen til den post-kapitalistiske økonomi, uber-steroide-økonomien, kræver ofre af alle os kunder.
Det er ikke mere nok at sige "Goddag, kære leverandør - jeg vil gerne give dig en masse penge, så du både kan tjene mere og holde endnu mere fri".
Nej, der skal mere til. Man skal have en god sag og de rette holdninger. Empati er kun en (god) begyndelse. Det skal jo give mening for en leverandør at bruge tid og kræfter på netop dig som kunde.
Overflodsøkonomien skal man vænne sig til
Mange har endnu ikke vænnet sig til denne nye overflodsøkonomi. De hænger fast i fortiden. Men jeg vil opfordre til at give slip. Slap af. Nyd det.
Og nyd jeres weekendsammenkomster.
Her er en sjov leg man kan lege, hvis der er alkohol på bordet (og hvorfor i alverden skulle der ikke være dét?!?):
Print på forhånd et antal A4-sedler ud med de 17 verdensmål. Når folk så har fået to-tre genstande, og derfor er blevet MEGET kloge, uddeler I sedlerne og giver selskabet tre minutter til at løse samtlige Verdens store problemer.
Tilføj eventuelt, gerne ved hjælp af Dall-E2-AI'en, en illustration af Store Bededag.
PS: John Foley, Anders Kjærulff og jeg - samt nogle seje gæster - har nu lavet de første to ud af seks TV-udsendelser om cyber(u)sikkerhed i Danmark inde hos IDA TV. Dem kan du læse om her. Groft sagt kan cybersikkerhed i Danmark udtrykkes med min første, akvatiske grundlov: Alt flyder. Stay tuned.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.