Stol ikke på it-sælgerne, når de siger, du skal bygge din AI-løsning fra bunden

Klumme: Jeg vil anbefale jer ikke at spilde værdifuld tid og penge på dyre konsulenter og AI-udviklingshuse, der påstår, at AI er en vanvittig kompleks ting for jer. Det minder i mine øjne mere om bank-’rådgivning’.

Artikel top billede

(Foto: JumpStory)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

For tiden findes der mange AI-eksperter og konsulenthuse, som fortæller it-afdelinger og virksomheder overalt i landet, at det er nu eller aldrig i forhold til kunstig intelligens. Hop ombord på toget eller bliv efterladt på perronen for altid.

Der er en vis ræson i at skabe en ’sense of urgency’, men problemet er, at de selvsamme rådgivere (sælgere) samtidig ofte anbefaler, at I skal bygge jeres AI-løsninger fra bunden.

Og jeg beklager at måtte sige det så klart, men som mangeårig AI-iværksætter kan jeg konstatere, at det er et ualmindelig dårligt råd.

Den største og vigtigste udvikling indenfor kunstig intelligens lige nu sker ikke i det teknologiske maskinrum, men på UX-fronten - dvs. brugervenligheden.

Sats på Simplexity

Revolutionen sker kun til dels i nye udgaver af for eksempel GPT eller Midjourney, hvis vi taler generative AI. Den helt store revolution sker i evnen til at simplificere tingene for dem, der i sidste ende skal bruge teknologien. Jeg plejer at kalde det evnen til ’simplexity’.

Simplexity vil i denne sammenhæng sige, at de selskaber, der leverer software og platforme til AI, er blevet utroligt meget bedre til at simplificere det, de tilbyder.

ChatGPT er et udmærket og meget hypet eksempel herpå.

Ved at kunne udvikle komplekse ting, men gøre dem simple for brugerne, skaber man den opmærksomhed og tilgængelighed, som er nøglen.

Google, Netflix og Spotify er tre eksempler på virksomheder, der bruger kæmpe mængder af AI i back-end og har gjort det igennem mange år (de er utroligt komplekse forretninger og løsninger), men som i front-end gør tingene virkeligt enkle for brugerne.

Netop derfor har de vundet kampen i deres respektive brancher.

Samme logik med simplexity vil jeg anbefale dig at tænke i, når I skal finde områder, hvor AI giver mening for jer.

Det kan godt være, at noget af det synes komplekst i første omgang, men lad dig ikke overvælde af det. Det handler i sidste ende om, hvordan kan I gøre det så simpelt som muligt – både for jer selv og/eller jeres kunder.

For tiden sker der samtidig en udvikling, hvor AI bygges ind med lynets hast i de værktøjer, I allerede bruger.

Elsker I at designe med Photoshop? Så glæd jer over deres nye AI Firefly. Bruger I SAP? Så udnyt deres væld af innovative AI-tools, der launches på ugentlig basis. Sådan kunne jeg blive ved.

Derfor vil det for langt de fleste danske virksomheder (i øvrigt også kommuner og så videre) i segmentet 50-500 medarbejdere gælde, at I ikke behøver at investere månedsvis i at hverken forstå eller integrere AI.

Det vigtigste er, at I tænker jeres forretning, UX og ikke mindst simplexity først.

Tre simple spørgsmål

Jeg vil anbefale jer ikke at spilde værdifuld tid og penge på dyre konsulenter og AI-udviklingshuse, der påstår, at AI er en vanvittig kompleks ting for jer. Det minder i mine øjne mere om bank-’rådgivning’.

Stil i stedet jer selv følgende tre simple spørgsmål:

  1. Hvilke områder kunne vi nyde godt af bedre at kunne analysere og forstå mønstre og adfærd indenfor? For eksempel økonomi, salg, kundeforståelse etc.

  2. Hvilke områder ville det være fedt at spare tid eller optimere ting indenfor, når det kommer til det, vi skaber?
    For eksempel website, design, marketing etc.

  3. Hvilke områder mangler vi lige nu inspiration i forhold til at gøre bedre?
    For eksempel innovation, kommunikation, produktudvikling etc.
Når I har skrevet dette ned, så brug AI-drevne Google til at finde de bedste AI-værktøjer på området. Det er nemlig præcis de områder, hvor den nuværende AI – uanset om den er generativ eller ej – er aller stærkest.

Du skal også være velkommen til at smide mig en besked på mail eller LinkedIn. Så giver jeg jer gerne et forslag eller to kvit og frit.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonceindlæg tema

Offentlig digitalisering

Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

Navnenyt fra it-Danmark

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse