Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vækstfonden blev stiftet i 1992.
Formålet var at skabe mere vækst i Danmark ved at investere i nogle af de nystartede højteknologiske virksomheder, som ingen andre ville investere i. For tilbage i begyndelsen af 1990’erne var det stort set umuligt at få venturekapital eller banklån, og man blev nærmest anset som idiot, hvis man etablerede en ny virksomhed.Jeg var selv en af dem, der fik penge fra Vækstfonden.
Da Jobindex startede tilbage i 1996, var der stort set ikke venturekapital i Danmark.
Der var kun Michael Mathiasens 2M Invest, Mikael Konnerups DICO og det statslige Dansk Udviklings Finansiering, der var under afvikling. Tilsammen havde de under en milliard kroner til at investere i danske virksomheder.
Af forskellige årsager fik Jobindex aldrig nogen venturekapital.
Men Vækstfonden ydede et lån på en million kroner, og det var den eneste fremmedfinansiering, Jobindex nogensinde fik. Og de var medvirkende til at Jobindex klarede sig igennem krisen i 2001 og 2002 efter dot-com crashet og terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001.
Siden voksede Vækstfonden sig stor.
I de 30 år, Vækstfonden eksisterede, nåede den direkte eller indirekte at investere næsten 30 milliarder kroner i op imod 10.000 forskellige virksomheder, heraf flere som jeg selv var med i.
Virksomhederne havde i 2019 tilsammen 75.000 ansatte og en omsætning på over 100 milliarder kroner. Mange af virksomhederne på Computerworlds kommende Top-50 liste fik kapital fra Vækstfonden i den tidligere startup fase.
Den nye superfond EIFO
Men i 2021 fandt erhvervsminister Simon Kollerup og Torben Möger Pedersen fra Pension Danmark på at fusionere Vækstfonden med Eksportkreditfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond og skabe en ny superfond ved navn Danmarks Eksport og Investeringsfond.
Det kan på papiret virke som en god ide at slå tre organisationer sammen og opnå nogle stordriftsfordele.
Og på EIFO’s hjemmeside står der dag også, at ”vi gør Danmark rigere og verden grønnere”, illustreret af flotte billeder af vindmøller, solceller, industrirobotter, kraner, grønne marker og grise.
Men mange af de folk, der tidligere sad i Vækstfonden, inklusive direktør og tidligere investeringsdirektør Rolf Kjærgaard, er imidlertid væk.
Så set udefra virker det som om, at man har tabt meget af den erfaring og viden, som man havde bygget op igennem de seneste 30 år.
Senest har man besluttet ikke at videreføre Dansk Vækst Kapital, som ellers har haft en vis succes med at få pensionskasser til at investere i private equity og venturefonde.
Det er pensionskasserne, der har pengene til at investere i nye virksomheder, og gennem Dansk Vækst Kapital har de kunnet trække på Vækstfondens ekspertise og investere i mange forskellige venturefonde. Men det er altså slut nu.
Det er for tidligt at afgøre, hvad den nye superfond kan blive til.
Udover erfarne pensionskassechefer som Torben Möger Pedersen fra Pension Danmark og Bo Foged fra ATP er der også erfarne iværksættere som Camilla Ley Valentin, Jesper Buch og Mia Wagner, med i bestyrelsen.
Regeringens iværksætterstrategi
I mellemtiden kan vi jo så glæde os over, at det går rigtigt godt for de danske medicinalvirksomheder med Novo Nordisk i spidsen.
De gamle industrivirksomheder kan heldigvis stadig generere vækst.
Men hvis der ikke er kapital til de nye højteknologiske virksomheder, så risikerer vi at alle de nye danske virksomheder flytter til udlandet, som Computerworlds kommende Top-50 liste tydeligt viser.
I 2020 lovede Simon Kollerup derfor, at regeringen ville gøre noget for iværksættere og fremlægge en ny iværksætterstrategi.
Måske bliver 2024 året, hvor regeringen fremlægger en ny ambitiøs strategi for at skaffe mere kapital til iværksættere.
Men foreløbigt er man er altså begyndt med at nedlægge nogle af de organisationer, der tidligere har virket.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
