Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: JumpStory)

Danmark kan virkelig blive et foregangsland for innovativ velfærdsproduktion - kom nu i gang

Klumme: Teknologistøttet forandring ligner på den lange bane en mere farbar vej end ”flere hænder” på de store velfærdsområder. En ny undersøgelse peger på den offentlige sektor som mere AI-parat end den private. Gid det var rigtigt.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

75 pct af de offentlige ledere og 63 pct af de private er enige eller meget enige i, at AI vil spille en voksende rolle i deres organisation i fremtiden.

41 pct af de offentlige og 30 pct af de private ledere forventer, at generativ AI ændrer rollerne i deres organisation.

De offentlige ledere forventer også flere væsentlige ændringer i personaleniveauet på grund af AI end lederne i den private sektor.

Disse resultater kommer fra en dugfrisk undersøgelse af over 1.200 ledere i de nordiske lande.

Analysen er udarbejdet af Mandag Morgen for Digital Dogme, ADD, Finansforbundet, Microsoft, DI Digital, HK, Netcompany, EY og LinkedIn.

Stort potentiale

Umiddelbart er jeg lidt skeptisk, for jeg synes ikke at jeg har set det endnu. Kan det virkelig passe, at den offentlige sektor og de offentlige ledere går forrest med AI?

Omvendt skal jeg være den sidste til at underkende potentialet.

For få år siden var Digitaliseringspartnerskabet ude med 46 anbefalinger og masser af ideer til, hvordan data kan bidrage til nye måder at levere velfærdsydelser på.

Det kan være videomøder med offentlige myndigheder, bruge af helbredsdata fra smarte ure og telefoner i sundhedssektoren, bedre datadeling overalt, større tryghed, mere brugervenlighed og deling af digital funktionalitet mellem offentlige myndigheder og mellem offentlig og privat sektor.

Siden har generativ AI vist en overbevisende styrke, og der bliver stadig mere realistisk, at ledere spørger deres datagrundlag i almindeligt sprog, og at de får nogle svar, der tidligere krævede uger, specialister og særlig software.

Vej ud af ressourceklemmen

Teknologien er i det hele taget et af de bedste langsigtede svar på de spørgsmål, som ressourceklemmen stiller på velfærdsområderne.

Kigger vi bare fem eller ti år frem, vokser presset på velfærdssektorerne markant. Flere ældre, større krav og færre til at levere.

Adskillige stemmer synger med på denne sang. DI ser eksempelvis mangel på arbejdskraft som Danmarks primære fremtidige udfordring.

Vi skal da naturligvis fjerne administrative byrder for sosu’er og andet frontlinje-personale. De skal simpelthen kunne tale deres observationer ind i det digitale datagrundlag, hvis dataopsamlingen ikke bare kan foregå helt af sig selv uberørt af menneskehånd.

Teknologien har potentialet til at opløse forældede ideologiske skyttegrave med eksempelvis lavere skat og mere velfærd som hinandens diametrale modsætninger.

Et mere eller mindre postuleret modsætningsforhold mellem kolde og varme hænder kan ryge samme vej.

Anvendelsen af teknologi kan skabe mere borgertilfredshed og samtidig effektivisere anvendelsen af vores ressourcer – og det gælder også for de varme hænder.

Stort dansk potentiale

Det afgørende er reelt at sætte teknologi og data i gang med at løse op for den store ressourceklemme.

Vi bliver tvunget til det før eller siden, og vi har en masse gode forudsætninger, men vi skal række mere resolut ud efter disse gevinster.

Derfor er det så positivt, hvis offentlige ledere rent faktisk tror på AI.

Tiltagene for at presse mere arbejdstid ud af danskerne virker som kortsigtede og perspektivløse små skridt i forhold til de kvantespring, vi kan opnå med eksempelvis med AI.

Vi klapper ofte os selv på ryggen i forhold til Danmarks høje grad af digitalisering, men det ændrer ikke på, at det stadig er bøvlet at ordne mange ærinder digitalt, og der er stadig meget at forbedre.

Vi skal være mere ambitiøse tættere på kernevelfærden. På den baggrund virker en pulje på 100 mio. kr. til dansk forskning i AI i regeringens udspil til digitaliseringsstrategi slet ikke overbevisende.

EU’s nyligt vedtagne regulering på AI-området bør være en driver. Nu har vi retningslinjer, som minimerer, hvad hver enkelt implementering af AI skal tage højde for.

EU har klogeligt valgt at arbejde med en klassificering efter risiko, og det er en frisættelse til at bruge data på alle de områder, hvor det ikke handler om liv eller død.

Danmark kan virkelig blive et foregangsland for innovativ velfærdsproduktion. Kom nu!

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.