Test af Apples fine Airpods 4 – det bliver ikke mere behageligt

Det er de mindste og mest avancerede Airpods til dato. Men til trods for en lang række opdateringer, får den fjerde generation af Apples Airpods nok svært ved at gøre sig gældende.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

De er hvide, de er små, de er fikse, og de er overalt i bybilledet.

Få stykker elektronik er så genkendelige som Apples Airpods, som nærmest egenhændigt har defineret, hvordan et trådløst headset skal se ud.

Helt nye er de dog ikke længere, da det er otte år siden, at enheden debuterede sammen med en iPhone, hvor Apple fik skillet sig af med jack-stikket.

Det er derfor også på tide med en overhaling – og den kommer her.

Åh så rare at have på

Dengang Airpods udkom i sin første generation, var headsettet mikroskopisk i forhold til det, der ellers kunne få dengang.

Med Airpods er miniaturiseringen dog ikke så omfattende. Både lade-etui og ørestykker er blivet mindre, men der er grænser for, hvor små den slags bør være uden at det driller i hverdagen.

Allerede nu er de små ørepropper lidt svære at få ud med mine pølsefingre, og jeg tør ikke at tænke på, hvor meget der skal kæmpes med det glatte plast-finish, når det bliver handske-vejr derude.

Til gengæld er de altså mindre, og de vejer forsvindende lidt. Det er den slags, som man særligt vil sætte på pris på efter langt tids brug – for eksempel på kontoret eller under flyveturen.

Du finder faktisk ikke mere komfortabelt headset end det her.

Selv Apples finere og dyrere Airpods Pro er mindre behagelige – til trods for at de er lige så små og fine.

Sagen er nemlig den, at Airpods 4 byder på et åbent design, hvor der altså ikke er noget, der er presset ind mellem headset og øregang.

Til trods for, at de sidder løsere, har de aldrig truet med at falde ud af ørerne - hverken under løbeturen eller i fitness-centeret.

De har dog vist sig at kunne drille under træningen, men det hænger sammen med et valg, som man foretager sig som køber.

Aktiv eller ej

Airpods 4 er nemlig tilgængelig i to varianter: En med og en uden aktiv støjreduktion (også kaldet ANC).

Her er der blevet fortrinsvis testet med ANC slået til, hvilket i praksis har gjort Airpods 4 til et fornøjeligt miks af effektiv støjreduktion og yderst behagelig pasform.

Der er dog forhold, der gør, at jeg ville spare 400 kroner og styre uden om ANC-versionen af Airpods 4.

Mikrofonerne synes nemlig at være mere følsomme over for vindstøj end hvad godt er, mens de hurtigt går i selvsving, hvis der sprøjter noget sved på dem under træningen.

Airpods 4 er dog heldigvis støv og stænktætte, så de lider ikke overlast i svedsprøjt og regn, men Airpods Pro 2 altså bedre beskyttet mod den slags unoder.

Opgradering (næsten) hele vejen rundt

Apples Airpods har aldrig været kendt for at være musikalske vidundere, men har altid leveret et godt bundniveau.

Denne tendens forsætter, hvor Airpods 4 synes at være en anelse mere detaljeret og med mere bund end sin forgænger.

Det minder meget om det lydbillede, som de mere ambitiøse Airpods Pro 2 leverer.

Inde i Airpods 4 finder man samme ’H2’-processor som i Pro-headsettet, hvilket åbner op for muligheden for ’spatial audio’, hvor et overbevisende 3D-lydbillede videregives.

Airpods 4 får også et lille skud kunstig intelligens ombord.

Det er tilstrækkeligt til at registrere bevægelser med hoveder, som nu kan anvendes til at nikke ja eller nej til forespørgsler fra Siri – hvilket er cirka 1.000 procent mindre utjekket end at svare på Siri-forespørgsler ud i det blå, mens man sidder i bussen eller toget.

Til trods for den nyfundne kunstige intelligens mister Airpods 4 evnen til at genkende, hvorvidt de er kontakt med hud.

Det gør, at headsettet kan finde på at spille videre, når man putter dem i lommen frem for i ørerne.

Batteriet er samtidig reduceret til alene at tilbyde fire timer med ANC og fem timer uden – hvor forgængeren før kunne levere seks timer.

Den samlede spilletid inklusive ladeetuiet lyder dog fortsat på 30 timer. Altså skal der bare lades lidt oftere.

Lever i skyggen

Airpods 4 debuterer til 1.199 kroner, mens ANC-versionen løber op i 1.599 kroner. Dermed er Airpods igen lidt for faretruende tæt på det, som man kan erhverve sig et Pro headset til.

Dagsprisen på Airpods Pro 2. gen er sat til 1.799 kroner, hvilket er en beskeden merpris for at få et noget mere avanceret headset, som blandt andet har fået avancerede støj-reduktion og høreapparat-lignende egenskaber.

Airpods 4 synes jeg dog stadig har sin berettigelse i, at det nok er det mest behagelige headset, som man kan opdrive.

Det er dem, som bør søge imod, hvis du på forhånd ved, at du skal have det på i timevis dag efter dag.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

    Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S