Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Så er det fredag, og de fleste er gået på en slags ferie i løbet af ugen.
Det skal nok lykkes med den jul igen i år, selv om små, grønne mænd fra Rusland faktisk krydsede Nava-floden torsdag og lige var inde på Nato-territorium (Estland) et stykke tid.
Jeg bringer i den anledning dette citat af Garry Kasparov:
“Jeg siger altid, at hvis man vil forstå putinismen, skal man ikke læse statskundskabsbøger, men læse Mario Puzos Godfather og andre mafiaromaner. For at forstå trumponomi skal man læse Kafka, Mussolini og Perón – og se The Death of Stalin og The Three Stooges”.
Men det med russerne i Estland var IKKE den mest opsigtsvækkende nyhed i den forløbne uge:
Hvis man mangler et argument for at stemme på Mette Frederiksen og/eller den siddende regering, så kom den også torsdag:
Nu gør man ENDELIG op med det nonsens, hvor man giver et monopol (på en område med masser af konkurrence) til en bestemt advokat-biks og i adskillige år selv lader dem trykke deres penge, på trods af de tusindvis af jurister, der til dagligt arbejder i Staten.
Jeg taler om Kammeradvokaten, hvor for eksempel Skat ligger lidt mere end 700 stænger om året, selvom de selv har flere jurister end Gud.
Troede I! Haha!
Jeg var også lige ved at hoppe på den.
Men læs lige den officielle udmelding fra de smarte folk i Finansministeriet én gang til - jeg tror ikke vi skal have alt for store forhåbninger: Regeringen hjemtager og konkurrenceudsætter en del af statens juridiske opgaver.
Nå, men i dag skal vi endelig have den første meningsudveksling om digital suverænitet mellem Morten Kjærsgaard, Sten Vesterli og mig, vi skal møde nogle konfirmander, more os på en lidt billig måde over tysk bureaukrati - og glæde os over en ret fantastisk opdagelse om ilden. Vi skal også sige TAK til Microsoft.
McKinsey-konfirmanderne er tilbage
Det er titlen på den seneste podcast fra Frontlinjen, som I kan lytte til her.
Ikke alene afspilles et skønt klip med vores forsvarsminister, hvor han forsikrer, at man selvfølgelig aldrig kunne drømme om at gå tilbage til en fuser, altså bruge netop dem, der fik nedlagt Forsvaret, til at komme med med forslag til, hvordan det nye forsvar skal drives effektivt.
Men det har DJØF’erne inde i Forsvarsministeriet (der retfærdigvis i podcasten ENDELIG udråbes til at være de egentlige skadevoldere i dette spil, og hurra for det) åbenbart ikke forstået, så de har fan’me hyret disse elendige, civile beder af nogle makværkere og hallunker IGEN.
Det er et fremragende eksempel på, at fedtlaget, som jeg berørte i sidste uge, altid kan udmanøvrere politikerne og befolkningen.
Podcast-episoden er virkelig god, og kan varmt anbefales.
Den bringer fremragende, konkrete eksempler på, hvor stor skade konfirmanderne gjorde, og en god forklaring på, hvorfor kun fem ud af de 14 nyindkøbte helikoptere kan flyve.
Microsoft redder Danmark
Tak, Microsoft - I forstår os danskere. I taler til vores sjæl, når I både sænker priserne og bygger nye, smukke bygninger på steder, hvor der i sandhed mangler god arkitektur.
Først de sænkede priser…. ja, sådan kunne man da godt læse den fantastiske overskrift i Computerworld forleden:
Microsoft sænker cloud-priserne i Danmark markant: "Jeg kan næsten ikke tro det" - Computerworld
The Economist har i mange år lavet et årligt Big Mac-index, der ved hjælp af den mest universelle pris i verden, nemlig prisen på en Big Mac, ser på, om de forskellige valutaer er over- eller undervurderede.
Det er lidt det samme Microsoft har gjort her. Så nogle meget bestemte priser på områder, hvor kunderne måske kunne købe dimserne via VPN eller andre landes kontorer, er blevet justeret.
Således er nogle cloudpriser nedsat med syv procent for danske kunder efter generelle prisstigninger på langt over 42 procent. Wow. Tak.
Og så skal der bygges tre smukke, store bygninger i Jylland.
Desværre meget langt fra de store befolkningsgrupperinger derovre, så det bliver ret få, der får visuel glæde af dem, men vi tager da, hvad vi kan få, og hvorfor ikke gøre Varde til et naturligt udflugtsmål i fremtiden, hvis man alligevel skal forkæle sig selv med lidt monumental arkitektur, der naturligt går i ét med omgivelserne?
Læser P skrev dette til mig forleden:
“Hej Mogens … I den forgangne uge har Microsoft atter glædet alle danskere med endnu en tidlig julegave: Nu skal der etableres tre datacentre i Esbjerg/Varde området, og det vil jo i den grad løfte hele det danske samfund (link)”.
Læseren påpegede derefter tre aspekter, der bliver spændende at følge: Jobs, investering og skattebetaling.
Det fik mig faktisk til at tænke på, om vi nogensinde har hørt mere til jubelmeldingerne fra Viborgs borgmester dengang Apple kundgjorde, at de ville gøre Jyllands midte til et arkitektonisk udflugtsmål og gøre Viborg til det teknologiske centrum i Danmark?
Med hensyn til investeringer er det jo nok Nvidia-chipsene, der udgør 99 procent af udgifterne til Microsofts tre smukke datacentre derovre ved Varde, men kan de måske alligevel trække hele beløbet fra?
Det vil jeg tro, og så ser det måske ekstra godt ud næste gang, de skal betale skat i Danmark. I forvejen bestemmer de jo selv helt frit, hvor meget de vil betale, men nu får de da masser af ekstra manøvrerum.
Det er tre rimeligt store datacentre, og det kan overhovedet ikke have noget med dansk forbrug af Microsoft-produkter at gøre, selvom det offentlige og Kammeradvokaten gør, hvad de kan, så jeg hører gerne nogle bud på, hvad der kan lægge bag deres beslutning - skriv om det på mogensxy@gmail.com.
Vild nyhed: Vi lavede ild for 400.000 år siden
Hidtil har man troet, at mennesket lavede ild bevidst (med flint, pyrit, etc.) for 50.000 år siden.
Men nu kan man bevise, at de startede for 400.000 år siden, og at de brugte pyrit importeret til England udefra. Det er da en vild opdagelse.
Tysk bureaukrati
Kan I overhovedet klare flere vilde nyheder?
Vi er vel efterhånden nogle stykker, der har forstået, at når ALLE regeringer gennem tiderne på skift har lovet regelforenklinger, mindre bureaukrati og færre ansatte i fedtlaget, så MENER de det. Selvfølgelig gør de det. Ellers ville de da ikke melde det ud.
Det er det samme i andre lande. Nu vil Tyskland for eksempel lære af grækerne, hvordan man gør det. Se, dét ville faktisk give mening, for siden 2018 har grækerne reelt taget et kæmpespring ind i digitalisering og afbureaukratisering, hvilket de nok også var tvungne til.
Så nu vil tyskerne lære af dem på samme måde som vi vil gøre op med Kammeradvokat-vanviddet.
Her gik vi gamle kynikere og troede, at grækernes og tyskernes måde at tænke og agere og organisere sig på var to inkommensurable størrelser. Næh, nej.
Jeg tillader mig at citere fra The Economist:
“Tysklands bureaukrati har særligt dybe rødder. I modsætning til det amerikanske og britiske går det forud for demokratiet. Den stigende kompleksitet i de industrialiserende tyske stater i det 19. århundrede – og konkurrencen mellem dem – fik mange til at læne sig op ad eksperter. Dette gjaldt især Preussen, som senere blev den dominerende magt, og som modellerede sit disciplinerede, hierarkiske bureaukrati efter sin hær. I det autokratiske konstitutionelle monarki, der fulgte, stod monarken og bureaukratiet på den ene side, mens parlamentet og dets liberale reformatorer stod på den anden – som Max Weber, sociologiens gudfar, bemærkede dengang.”
Det lyder bekendt, ikke? Vores egen centraladministration blev f.eks. grundlagt under Enevælden 🙂.
De steder, hvor det blev grundlagt efter indførelsen af demokrati (UK, USA) er der langt, langt færre jurister procentvis og i det hele taget langt, langt færre i selve centraladministrationen.
Det er muligvis lidt svært at gøre om nu.
Vi var heller ikke meget for at kopiere New Zealands revolution på området tilbage i 1984 (Verdensbanken skrev om det her), skønt vi langsomt har opfundet de samme ting som de gjorde (medicin og post i supermarkedet, osv).
The Economist bemærkede også, at det ironisk nok lykkedes Hitler at fjerne juristernes almægtige magt, men de vendte overvældende tilbage efter Anden Verdenskrig.
Pudsigt nok viste tal fra forleden sørme IGEN, at der er hyret masser af iskolde hænder ind i centraladministationen herhjemme i en tid, hvor Finansministeriet ellers meddelte, at NU var det slut - de har i øvrigt selv måttet hyre flere folk for at kunne håndtere alle disse effektiviseringer.
Jeg trøster mig dagligt med, at det går godt for nationen - men vi er og bliver en one-trick pony i øjeblikket, hvor Novo står for 40 procent af eksport-indtægterne, og de har mistet to tredjedel af deres værdi i de seneste få måneder, fordi de forsøgte at opbygge et lige så stort fedtlag som det offenlige, så det kan blive nødvendigt at flytte endnu flere fedtlags-arbejdspladser fra det private til det offentlige i de kommende år, for at holde DJØF-beskæftigelsen oppe.
“Det er en dårlig polit, der ikke kan få ansat en polit mere”, som man sagde, da jeg gik derinde i 80’erne.
Det bliver spændende at følge afburaukratiseringen og digitaliseringen af Tyskland efter græsk forbillede. Et første skridt KUNNE være at indføre internet og udfase fax-maskiner. Måske endda tillade butikkerne at have åbent om søndagen?
Nå, venner, I har ventet længe og tålmodigt på samtalen om digital suverænitet.
Nu skal det være. Vi tager første del i dag, og der kommer meget mere i næste uge. Men først lige nogle ord fra Linus Thorvalds om open source:
“Han beskriver open source som en blanding af praktisk samarbejdsmodel og kultur, hvor deling, meritokrati og “scratch your own itch” er centrale værdier.”
Jeg husker også tydeligt, at han i bogen Kun for sjov forklarer, at alt i livet (og i teknologien) bevæger sig gennem tre faser – som han kalder de tre ting, der giver livet mening: Overlevelse, social orden og underholdning.
Det gælder også alvorlige ting som krig, sex, EDB og øldrikning. Først gør vi det for at overleve, så organiserer vi os (standarder, communities, virksomheder, Microsoft-licenser, osv) og til sidst har vi overskud til bare at at nyde, nørde og lege.
Den store samtale om digital suverænitet
Sten Vesterli:
“Det kan selvfølgelig lade sig gøre, Mogens. Vi taler om it: “Given infinite monkeys and infinite time, anything is possible.” Teknisk kunne en løsning være at køre open source software i Docker containere. Så kan det køre hos AWS i dag, hos Oracle hvis de har tilbud på billig compute i næste måned, og nede i kælderen, hvis man er af David Heinemeier skolen.
Det er straks mere tvivlsomt om vi gider, og om det kan betale sig. Vi kan kun føre en oplyst diskussion, hvis vi definerer kritikaliteten af det system, vi taler om. Men det sker desværre sjældent, og så prøver vi at diskutere alle IT systemer på én gang.
Hvis et system er kritisk, kan og bør det bygges, så det ikke bruger amerikanske cloud-tjenester. Nogen tager denne type beslutninger - Schweiz har lige besluttet, at det er for farligt at bruge Palantir.
Men det er både dyrere og sværere. Så vi skal både overbevise opdragsgiver om at det koster ekstra, og overbevise dovne programmører om at det faktisk er muligt at skrive kode, der ikke bruger en halv snes AWS services.”
Morten Kjærsgaard:
“Mogens, du spørger: Kan vi opnå digital suverænitet under de nuværende forhold, og gider folk det overhovedet?
Hvis der er noget folk gider, så er det at kunne bestemme mest muligt selv. Prøv at fortælle din teenager, at hun kun kan få kjolen i størrelse x-large og farven cyklame. Så skal du se løjer.
Siden de fede tressere er valgmulighederne på stort set alle varer og services vokset til uanede højder. Men når det gælder it, har udviklingen været den modsatte. Igennem de seneste 30 år er vi blevet lullet ind i den tro, at der kun findes en eller to modeller, og de kommer begge fra USA. Og faktisk kan du slet ikke købe dem. Du kan kun leje dem, og de stiger i pris hvert eneste år.
Du kan få en Ford T i en hvilken som helst farve, så længe den er sort, som Henry Ford sagde. Men tiden er løbet fra fordismens diktat og fra it-magtesløsheden. Så spørgsmålet er ikke længere, om digital selvbestemmelse er muligt. Spørgsmålet er, hvornår vi mener det alvorligt nok til at træffe de nødvendige valg.
Og så er der ambitionsniveauet. 'Lad os prøve i det små - nu skal vi også passe på, at det ikke bliver for stort'
Det dur ikke. Starter vi ikke ambitiøst ud, så får Mogens ret: Så gider folk ikke den digitale suverænitet.
"We choose to go to the Moon in this decade and do the other things, not because they are easy, but because they are hard", som Kennedy sagde i 1962. Jesus, hvor ville jeg ønske, vi havde politikere og embedsmænd, der turde risikere fodfæstet for et øjeblik. Ledere der turde tage opgøret med vanetænkningen og insistere på, at vi selv skal om bag disken i vores egen købmandsforretning.”
Mig, Mogens:
“Jeg vil svare med et ret interessant citat fra Christian Lanng, som han udgav på LinkedIn forleden (oversat):
"Jeg forstår ikke, hvorfor EU er så besat af infrastrukturniveauet. På papiret lyder det fint: “konkurrér med USA” og “giv EU-startups en chance” ved at skrive checks til at kopiere de dele af teknologistakken, som ikke skaber nogen reel værdi for slutbrugerne. Det er ikke strategi – det er bare endnu et lag af besvær for startups, og det hælder talent, kapital og politisk opmærksomhed ned i det mindst differentierede lag af hele spillet.
Hvis man vil have europæiske vindere, skal man finansiere det, brugerne faktisk mærker: distribution, produkt, fuldstændig frisat venturekapital, EU Inc og de kedelige men afgørende elementer som adoption i regulerede industrier. “Lad os genopbygge nogen andres rørføring” er præcis den vej, man ender med dyr, forsinket infrastruktur, der stadig skal konkurrere på pris og skalering mod hyperscalere – og det kommer aldrig til at lykkes."
Sten Vesterli til Morten:
“Det er en super spændende pointe at alle andre steder, vil vi have valg. Har du nogen bud på hvorfor vi lige præcis indenfor IT accepterer ikke at have noget valg?”
Morten Kjærsgaard:
“Det tror jeg, at jeg har nogle bud på, men hvorfor ikke spørge mig i næste uges klumme? Så skal jeg nok svare 
”
Hvilken cliffhanger! Men I får altså ikke mere denne gang. I skal også ud og købe de sidste gaver. I har travlt! Er denne jul også for alvor jeres intro til Ønskeskyen? Skriv nogle julekort til mig på mogensxy@gmail.com og stil gerne spørgsmål til d’herrer Vesterli og Kjærsgaard nu, hvor I er i gang. God weekend.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
