AI-lab: Lær godt prompt-håndværk fra Jacob Bøtter og first principles - og kom på gratis workshop til september

Fra gratis AI-workshops i Ballerup til overdrevne historier om modeller, der bryder ud af laboratorierne – og et godt eksempel på, hvordan AI kan bruges til at tænke gamle problemer helt forfra.

Artikel top billede

Kom som du er, tag gerne computeren og/eller partneren, med, og giv den gas. For jeg holder en gratis workshop i rum “Kay Werner” fra klokken 10 til 11. Det er stand nummer 6, som er mit stand-nummer på Computerworlds Cloud & AI Konference 16. og 17. september i Ballerup Arena.

Så blev det onsdag igen-igen, og AI-udviklingen står bestemt ikke stille.

Først en reklame for mine gratis workshops 16. og 17. september, så noget om de vilde historier i pressen om alverdens farlige ting, der bryder ud af AI-laboratorierne (nej, det gør de ikke), og så runder vi af med et skønt tips fra Jacob Bøtter.

Reklame for mine workshops - nu med standplads!

Nederst til højre, i lilla, kan I ane “Mogens.ai” og tallet 6, som er mit stand-nummer og hang-out på Computerworlds Cloud & AI Konference 16. og 17. september i Ballerup Arena.

Kom som du er, tag gerne computeren og/eller partneren med, og giv den gas.

Begge dage holder jeg en gratis workshop i rum “Kay Werner” fra klokken 10:00 til 11:00. Tilmeld dig/jer på mogensxy@gmail.com.

Nej, et sci-fi-monster er IKKE krøbet ud af laboratoriet

Lige nu er det moderne at bruge AI’er til at teste alskens sikkerhedsting, og det er vigtigt at huske, at det gøres i trygge miljøer, hvor man tester, OM de måske ville kunne “bryde ud”.

Der er IKKE sket noget konkret, altså at en eller anden sci-fi-ting er krøbet ud af et laboratorium og gået amok og hacket en eller anden biks.

De store AI-firmaer prøver jo bare at bevise, at deres modeller er ekstra stærke, før de går på børsen. Og de er gode til at skabe opmærksom gennem frygt, usikkerhed og tvivl (FUT).

Anthropics chef (der kom fra OpenAI) har lige fortalt, hvordan sikkerhedsteamet hos OpenAI tilbage i ChatGPT-3-dagene mente, at den model var meget, meget farlig og faktisk repræsenterede Artificial General Intelligence (AGI).

Nah, ikke helt. Men de fik da fyret Sam Altman, som så blev genansat i stolen kort efter af Microsoft-bossen.

Er det godt eller skidt? Ja

Når vi gør det muligt for alle at bruge god kryptering, gør vi det også muligt for de onde at bruge god kryptering.

Når vi bruger AI til at styrke sikkerheden (finde svagheder) gør vi det også muligt for de onde at bruge AI til at finde svagheder.

Begge dele (kryptering til alle, AI til alle) er et valg, men alternativet er værre.

AI er noget nyt, og det går ikke væk.

Vi skal lære at leve med det og lære at bruge det.

Noget ret nyt og forbløffende er, at når AI’erne overvejer hacking-metoder, så er de virkeligt gode til at kombinere forskellige ting vi alligevel har liggende og flyde foran os.

Som en super-helt, der skal bryde ud af et fængsel og bruger et tornyster, en død kattekilling, et stykke let brugt tyggegummi, en rød ballon og et vaterpas til formålet (tak til Olsen Banden).

Jacob Bøtter og first principles

Jeg har nogle gange omtalt Jacob Bøtter, der udsender en prompt hver dag til sin mailing-liste, og de er ikke altid relevante for mig, men de er altid inspirerende.

Forleden kom denne (jeg har aldrig selv sådan rigtigt forstået begrebet “first principles”):

Dag 145: En rigtig smart metode til at angribe problemer på nye måder:
“Jeg vil have dig til at anvende First Principles tænkning til at dekonstruere et komplekst problem, jeg nævner for dig. Identificer de fundamentale sandheder og antagelser, der ligger til grund for problemet. Genopbyg en løsning fra bunden baseret på First Principles, uden at være begrænset af konventionel viden eller best practice. Min første anmodning er: 'Fagbevægelsens kollektive aftaler forsvinder i en moderne tid.'-”

Jeg fyrede den af i Claude, Gemini og ChatGPT, og jeg lærte noget, kan jeg roligt sige.

Der bliver brug for filosofi (og forhåbentligt også filosoffer) i fremtidens AI-landskab 🙂.

Nå, det var dét! Skriv altid gerne til mig på mogensxy@gmail.com, og jeg lover, at jeg svarer alle. Det er fedt med input fra jer.

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S