Indhold
9. august 1999: 100 skoler i Danmark går onsdag middag på Internet i et landsdækkende samarbejde, når landet rammes af en delvis solformørkelse.
Projektet, der er døbt SOS 99, "Skolernes Online-observation af Solformørkelsen 1999", foregår blandt andet i samarbejde med Tycho Brahe Planetariet, Danmarks Lærerhøjskole, Uni-C og Sun Microsystems.
På et fælles online danmarkskort vil hver af de deltagende skoler rapportere, når de observerer den første formørkelse af solskiven. På www.sos99.dk vil interesserede kunne følge formørkelsens gang hen over landet.
Det er første, men ikke sidste gang, at Internet anvendes til at udføre eksperimenter på tværs af landet, siger udviklingschef Birte Christensen-Dalsgaard, Uni-C.
- Projektet vil blive fulgt op af andre, som vil bygge på erfaringerne fra SOS ´99. Andre oplagte eksempler er kortlægning af nedbør fra hundreder af målestationer over landet, bøgens udspring og ornitologiske observationer, siger hun.
Solformørkelsen finder sted onsdag fra klokken 12.38 og varer otte minutter.