It-virksomheder vil rydde ud i klagesager

Sagsbehandlingstiderne på it-klager i Forbrugerklagenævnet er uacceptabel lang, mener Dansk Handel & Service. Derfor vil organisationen nu selv rydde op i klagesagerne.

Sagsbehandlingstider på op til to år i Forbrugerklagenævnet er blevet for meget af det gode for Dansk Handel & Service (DHS), der derfor selv vil rydde op i medlemmernes it-klagesager.

DHS igangsætter en oprydningsplan for de danske handels- og servicevirksomheder, som de organiserer.

Med planen vil medlemmerne inden udgangen af august have afsluttet de it-klagesager, de har liggende i Forbrugerklagenævnet.

- It-sagerne har fået lov til at hobe sig op i Forbrugerklagenævnet. Der er kommet en kæmpe pukkel, og det er vildt irriterende for både forbrugerne og de erhvervsdrivende, siger Lone Rasmussen, chefkonsulent i DHS.

Advokat skal afgøre sager

Dansk Handel og Service har spurgt alle medlemmerne, om de vil være med til at rydde op i klagerne. Det har de svaret ja til, og nu har virksomhederne indtil midten af maj til at forsøge at indgå forlig i de sager, de har liggende i Forbrugerklagenævnet.

De sager, hvor man ikke kan blive enige med forbrugerne, skal så gennemgås af en advokat i Dansk Handel & Service, som i øvrigt har en fortid i Forbrugerklagenævnet.

- Advokaten vil tage en sidste vurdering af de sager, der er tilbage, så vi forhåbentlig kan komme til bunds i klagesagerne inden udgangen af august, siger Lone Rasmussen.

Med udspillet tydeliggøres utilfredsheden med sagsbehandlingstiderne i Forbrugerklagenævnet.

Lussing til Forbrugerklagenævnet

Forbrugerstyrelsen, som Forbrugerklagenævnet er organiseret under, opfatter dog ikke planen som en decideret lussing.

- Jeg opfatter det som et udmærket initiativ. De kommer med et forslag til, hvordan man kan involvere branchen, og det synes jeg er positivt, siger Louise Holck, direktør i Forbrugerstyrelsen.

Louise Holck erkender, at der er problemer på it-området og peger på, at det blandt andet skyldes, at it-sager ofte er ret vanskelige at afgøre.

Der har tidligere været et politisk pres for at få etableret et privat it-ankenævn for at komme klagepuklen til livs.

Den tanke er Dansk Handel & Service imod, fordi organisationen mener, at omkostningerne bliver for høje.

- Med de få it-klager, der er om året, vil det koste 20.000-25.000 kroner per sag, når der også skal betales husleje og løn til det private it-ankenævn. Den udgift er helt forrykt, hvis der er blevet klaget over en printer til 900 kroner, siger Lone Rasmussen, chefkonsulent i Dansk Handel & Service.

Det vurderes, at de erhvervsdrivende i DHS står for mellem 60-80 procent af it-salget i Danmark.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Sektionsleder til IT Porteføljestyring i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S