Hver femte myndighed har usikre e-mails

Halvandet år efter Edag2 kan hver femte myndighed stadig ikke finde ud af håndtere e-mail på en sikker måde. De usikre myndigheder tæller både Forsvarskommandoen, Skat og Erhvervs- og Økonomiministeriet.

Næsten halvandet år efter de danske myndigheder skulle have været klar til at sende og modtage sikre e-mails har mere end hver femte danske myndighed fortsat problemer med at håndtere e-mail sikkert.

Ifølge en ny opgørelse fra Den Digitale Taskforce kan 84 myndigheder fortsat ikke finde ud af at håndtere e-mail på en sikker måde. Det svarer til 22 procent.

Hæren på sort liste

De pågældende myndigheder tæller en lang række kommuner samt prominente ministerier som Kulturministeriet og det magtfulde Erhvervs- og Økonomiministerium, der håndterer en lang række fortrolige henvendelser fra dansk erhvervsliv.

Det samme gælder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Skat, Hærens Operative Kommando og Forsvarskommandoen, der heller ikke kan finde ud af at håndtere e-mail på en sikker måde.

Ifølge fuldmægtig i Den Digitale Taskforce og Edag2-ansvarlig Henrik Kähler ligger der især organisatoriske problemer bag den manglende håndtering af sikker e-mail.

- Visse steder fungerer de organisatoriske rutiner endnu ikke, når det handler om e-post. Hvem tjekker indboksen, hvor bliver e-mailene sendt hen, den slags rutiner, som fungerer for brevpost, siger han.

Halter stadig

Edag2 løb egentlig af stablen i februar 2005. Her skulle samtlige danske myndigheder være klar til at sende og modtage sikre e-mails fra og til både myndigheder og borgere.

Derfor ærgrer det Den Digitale Taskforce, at det stadig halter.

- Det går jo ud over folks tiltro til, at det offentlige kan være digital, hvis de oplever, at det ikke fungerer i praksis, siger Henrik Kähler.

Grunden til den manglende sikkerhed kan foruden de organisatoriske mangler henledes til travlhed, mener Den Digitale Taskforce.

Mange af kommunerne er nemlig i fuld gang med at forberede sig på de kommende kommunesammenlægninger, og det kan mange steder have skubbet e-mail-håndteringen ned i bunden af bunken.

- På den måde er det et lidt ondt tidspunkt at teste det her, men det er noget, der skal være i orden, når man ser på det store ambitionsniveau, som Danmark har med den digitale forvaltning, siger Henrik Kähler.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network