Jeg tillader mig at tage tråden op fra Henrik Zangenbergs sidste klumme om networking.
Jeg kan kun stille mig lige så uforstående som Henrik over for resultatet af denne undersøgelse af unge it-professionelles manglende interesse for erfaringsudveksling og networking.
Når vi er ved emnet, så lad os kigge på en anden side af samme sag.
Unge kan - ældre kan ikke
Jeg har ikke selv oplevet nævneværdig forskel på interessen for at netværke afhængigt af alderen. Men når det kommer til at netværke online, er det en anden snak.
Mange 45+ årige udnytter ikke de muligheder, teknologien åbner for – denne aldersgruppe er for eksempel underrepræsenteret på netværkssites som LinkedIn.
“Instant messaging”, brug af programmer som MSN Messenger, er et andet område, som er forsømt.
Det er et vidunderligt værktøj, der gør, at du slipper for en mailboks proppet med mails på en-fem linjer.
Man kan få hurtigt svar på spørgsmål og se på status, om en kontakt er optaget. Det burde være lige så almindeligt som mail og telefon i virksomheder.
Teknologisk bonerthed
Jeg har oplevet ikke at blive taget helt alvorligt for at have foreslået Messenger som ekstra kommunikationsmedie i en virksomhed.
Jeg har svært ved at sige, hvor denne teknologiske bonerthed kommer fra.
Foruden alderen lader det også til at være kulturelt bestemt – i eksempelvis USA er online-networking meget mere udbredt i alle aldersgrupper.
Det er synd , at værktøjer som instant messengers og netværkssites ikke er mere udbredt herhjemme, for værdien i den type værktøjer ligger i hvor mange og hvilke brugere, der er tilmeldt.
Men selv om brugernes afholdenhed fra tekniske innovationer udgør en barriere, har værktøjerne også deres mangler.
Markedet er ved at modnes
Markedet for online-netværk er stadig under modning, og udbuddet er meget fragmenteret – der er LinkedIn, Ryze og OpenBC til forretningsfolk, mySpace, Friendster og Craigslist til venner.
Så er der andre “community”- orienterede sites som Flickr (billeder), YouTube (video), BlogSpot og Yahoo Groups. Forhåbentlig bliver tilslutningen herhjemme større, når udbuddet bliver konsolideret, og vi ikke behøver seks brugerprofiler forskellige steder.
I tider som disse , hvor YouTube bliver solgt til Google for knap 10 milliarder kroner halvandet år efter, det startede, dukker nye netværkssites op, for eksempel Mingler og Ecademy.
Men hvor er nytænkningen?
Hvorfor bruger man eksempelvis ikke visitkortstandarden VCF på sites, hvor man bestiller noget eller har en brugerprofil, så man ikke skal indtaste de samme oplysninger om sig selv cirka en gang om ugen?
Alle mobiltelefoner er efterhånden udstyret med Bluetooth – hvorfor er telefonen ikke integreret i netværkssitet, så man kan se, når ens kontakter er i nærheden?
Hvor er det henne?
Hvorfor findes der ikke et Outlook-modul, der interfacer til sitet, så man får samlet og integreret sine kommunikations- og netværksværktøjer?
For at gøre verden et nemmere sted at netværke i vil det således være kærkomment med nogle værktøjer, der gør os i stand til at netværke mere effektivt.
Jeg er sikker på, at der er et stort uudnyttet potentiale i ægteskabet mellem sociale netværk og teknologi.
Brugerne skal dog også med, forhåbentlig ikke gennem et generationsskifte, men gennem åbenhed over for teknologi, der gør os bedre i stand til at forbinde og holde forbindelse med hinanden.
Mads Schjølin er konsulent hos Capgemini.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
