Microsoft vil være med i slaget om udviklingslandene

ComputerViews: I denne uge løftede Bill Gates sløret for et globalt initiativ, hvor Microsoft vil sprede endnu flere teknologi- og uddannelsesressourcer i udviklingslande. Er det et forsøg på at positionere produkter og tage kampen op mod Linux-folket, eller er det velgørenhed uden bagtanker?

ComputerViews: Initiativet er en udvidelse af Microsofts Unlimited Potential-strategi, der har til formål at højne teknologiforståelsen og bringe computeren ind i nye dele af verden.

Projektet indeholder blandt andet nye lavprisprogrammer, uddannelse, jobtræning og computere.

Med en række tiltag trækker Microsoft sig således for alvor ind i kampen om, hvilke software-produkter, der skal benyttes i den tredje verden.

Et konkret produkt er nemlig en komplet software-pakke til denne målgruppe. Prisen for styresystem, kontorpakke og en række andre programmer bliver på tre dollar, svarende til cirka 17 danske kroner.

For de tre dollar for studerende en Student Innovation Suite, der byder på alle de kendte Microsoft-programmer. Her under Windows XP Starter Edition, Microsoft Office Home and Student 2007, Microsoft Math 3.0 og Windows Live Mail desktop.

Produktet er henvendt til de lande, der af Verdensbanken karakteriseres som lavtlønsområder.

Bill Gates har positioneret sig som en herre, der giver rigtig mange penge til velgørende formål, og den ekstra satsning på Unlimited Potential-strategien lyder for mange som et håndfast eksempel af slagsen.

Et tiltag, der kan have stor betydning på uddannelses-niveauet i hele verden. Over fem år har firmaet afsat 1,35 milliard til projektet.

Linux til Afrika

Djævlens advokat kunne se udspillet som en positionering af produkter, der kommer i en tid, hvor open source-folket er ved at få vind i sejlene i udviklingslandene.

Linux-miljøet med Ubuntus Mark Shuttleworth i spidsen har tidligere erklæret, at de vil være primus motor i udbredelsen af software i fattige lande.

Shuttleworth argumenterer for, at open soucre-programmer kan blive en stor succes i lande som eksempelvis Afrika, hvor der ikke findes en Microsoft-kultur.

Derved er der nemlig ikke tradition for at bruge produkter som Windows og Office, hvilket er tilfældet i Europa og USA. Derfor skal der ikke brydes et fasttømret adfærdsmønster.

Han siger desuden, at kundskaberne vil sprede sig som ringe i vandet, fordi open source er gratis.

OLPC-projektet, der ligeledes er rettet mod U-landene, er også ved at være klar.

Det er et non-profit-projekt startet af en professor fra Massachusetts Institute of Technology i Boston, og det går i al sin enkelthed ud på at fremstille en fornuftig, solid og børnevenlig bærbar computer til en pris på 100 dollar svarende til cirka 550 kroner.

Maskinen skal uddeles til fattige børn i udviklingslandene, så de kan få adgang til den digitale verden, som skal højne uddannelsesniveauet. Igen er det et open source-system, der danner software-basis på computeren.

Linux er også penge

Om Microsofts skjulte dagsorden er, at de skal gøde nye markedsområder eller ej er umuligt at sige.

Samtidig bør man være opmærksom på, at open source-produkter også danner grundlag for en forretning og, at Shuttleworth har sagt, at der er support på Ubuntu-produkterne, som er indtjeningsgrundlaget for hele projektet. Han øjner således også et uopdyrket marked, hvor der kan tjenes penge.

Målet kan dog hellige midlet, og det ser ud til, at den store fokus på de it-svage nationer under alle omstændigheder vil betyde bedre uddannelse til de svage regioners befolkning.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network