Artikel top billede

Statens tetra-valg kan ramme danske TetraStar hårdt

Statens tetra-afgørelser kan ødelægge TetraStars forretning. "Det lugter af ekspropriation," siger ejeren, den sønderjyske tele-rigmand, Hans Damm.

TetraStar kan blive nødt til at lukke sit danske tetra-netværk, efter konkurrenterne Motorola og Zenitel løb med ordren til fremtidens beredskabsnet, SINE.

Sådan lyder det fra Hans Damm, der både ejer Tetrastar, der fungerer som operatør, og Damm Cellular Systems, der producerer basestationer til tetranetværk.

"Det har fatale konsekvenser," fastslår Hans Damm.

Tilbuddet er stadig gyldigt

Tetra er en standard for radiokommunikation, som bliver brugt i cirka 80 lande.

I Danmark har kun Dansk Beredskabskommunikation og TetraStar licenser til tetra.

Dansk Beredskabskommunikation er ejet af Motorola og Zenitel og vandt i fredags en milliardordre om at bygge fremtidens beredskabsnet, baseret på tetra.

Officielt er udbudsrunden endnu ikke slut, og Hans Damm slår derfor fast, at tilbuddet fra TetraStar og selskabets allierede stadig er gyldigt.

Alliancen tæller virksomhederne SAAB Communications, Mærsk Data Defence og ELTEL Network Telecom.

Ny lov fjerner TetraStars kundegrundlag

Reelt er slaget om SINE tabt. Og tabet er værre end først forventet.

For nyligt vedtog Folketinget nemlig at tvinge alle beredskabsmyndigheder i staten, kommunerne og regionerne til at benytte det kommende landsdækkende radionet.

I første paragraf står det, at forsvarsministeren også kan vælge at tvinge private over på SINE.

Hans Damm mener, at loven er så uklar, at den kan betyde, at TetraStars kundegrundlag forsvinder.

"Vi ved ikke, om det omfatter taxaer eller lignende. Vi ved ikke, om vi har alle vores civile kunder længere," siger Hans Damm.

"Det lugter af ekspropriation."

Erstatningskrav mod staten

I forvejen har en række andre radiokommunikationsaktører lagt sag an mod staten på grund af den nye lov, som de kalder konkurrenceforvridende.

Hans Damm vil ikke direkte sige, om TetraStar kræver penge tilbage fra staten, men "vil forholde sig til det", når han kommer hjem fra en konference i Spanien.

Motorola vil ikke kommentere, hvad de har tilbudt for at blive leverandør på SINE, da kontrakten endnu ikke er underskrevet.

"Vi er meget glade, og vi er meget stolte over, at vi er blevet valgt som leverandør," siger Bo Wassberg, der er administrende direktør for både Motorola og Dansk Beredskabskommunikation.

Analysehuset Gartner har anslået, at der skal bruges mellem 1,9 og 2,4 milliarder kroner på infrastruktur og Tetra-udstyr til det danske beredskab.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere