Tre standarder
De fleste trådløse netværk i verden overholder 802.11b-standarden, men her er hastigheden for overførsel af data begrænset til 11 megabit i sekundet, og det er endda den teoretiske tophastighed. I virkelighedens verden er hastigheden langt mindre. Et alternativ er 802.11a, som tilbyder en hastighed på 54 megabit i sekundet, men her er problemet, at man ikke kan benytte de eksisterende 802.11b-netværk, fordi de to standarder benytter hver sin sendefrekvens.
Her kommer 802.11g ind i billedet. Her er tophastigheden nemlig 54 megabit i sekundet, ligesom det er tilfældet med 802.11a, og standarden er bagudkompatibel med den udbredte 802.11b-standard. 802.11b og 802.11g benytter nemlig samme frekvensbånd omkring 2,4 GHz, mens 802.11a bruger frekvenser omkring 5 GHz til radiokommunikationen.
Vi har fået fingrene i netværksudstyr, der overholder 802.11g-standarden, nemlig en basestation med tilhørende antenne og et pc kort fra det japanske firma Melco, der fremstiller produkter under navnet Buffalo. Navnet på basestationen er Buffalo AirStation G54 mens netværkskortet til den bærbare pc hedder AirStation 54Mbps Wireless CardBus.
802.11g er ikke endeligt godkendt som standard endnu, så de første produkter er baseret på et udkast til standarden. Sandsynligvis kommer standarden først endelig på plads til sommer, men arbejdet er trods alt så vidt fremskredent, at man ikke behøver at være bange for at købe et produkt, der viser sig ikke at overholde den endelige standard.
Buffalo tør da også godt garantere, at produkterne overholder standarden - i modsat fald får man produktet byttet.
Det er et åbent spørgsmål, hvilken en af standarderne, der får den største udbredelse i fremtiden. Firmaer som Cisco og Broadcom tror på 802.11g, mens Intel er mere til dualband trådløse netværk, hvor både 802.11a og 802.11b understøttes.
Texas Instruments helgarderer ved at tilbyde en chip, der kan klare alle tre standarder, og Intersil har også en løsning, der kan klare det hele. Måske ender standard-forvirringen med, at man kan koble sig op til trådløse netværk, uanset om man understøtter 802.11a, b eller g.
Installationen driller
AirStation G54 er en lille, hvid plastic-sag med et ret ubehjælpsomt design. Den skal have strøm fra en ekstern strømforsyning.
Basestationen fungerer samtidig som router med fire almindelige 10/100 Ethernet-porte. Der er indbygget DHCP-server, VPN og NAT-funktion, men ingen egentlig firewall.
Man kan rode med basestationens indstillinger via et web-interface, og her kan man for eksempel vælge kryptering med 64-bit WEP, der benytter en 40-bit krypteringsnøgle, eller den noget sikrere 128-bit WEP-kryptering med en 104-bit nøgle, og man kan fortælle basestationen, om der kun anvendes 802.11g, eller om den også skal sende og modtage 802.11b-signaler.
Installationen af det trådløse netværkskort på en bærbar pc gik ikke helt som forventet. Driverne er åbenbart ikke tilpasset de danske versioner af Windows endnu, men efter en del genvordigheder lykkedes det os at få trådløs adgang fra pc'er med Windows 98 og Windows 2000. Først skulle vi dog ændre på nogle avancerede indstillinger for netkortet.
Vi måtte opgive at få en pc med Windows XP trådløst på nettet, men firmaet Unit Data, der distribuerer produktet i Danmark, arbejder på sagen, og velfungerende drivere skulle være klar, når udstyret kommer i butikkerne.
15 Megabit per sekund
Selvom specifikationerne siger op til 54 megabit i sekundet, skal man ikke regne med at kunne hente eller sende data med sådan en hastighed, for størstedelen af båndbredden går til at sikre kommunikationen frem for at sende egentlige data.
Vi nåede ikke meget højere op end 15 megabit i sekundet, når bølgerne gik højest, og det er omtrent det samme, som vi har set det fra 802.11a-netværk. Til gengæld var rækkevidden af 802.11g en smule bedre end tilfældet var for 802.11a.
Den reelle hastighed for dataoverførsel via 802.11b kommer sjældent op over 5 megabit i sekundet. Både 802.11a og g vil altså typisk være tre gange hurtigere end 802.11b.
Når basestationen var indstillet rigtigt, kunne vi koble os på med et 802.11b-netværkskort uden problemer. Når netværket også blev benyttet af 802.11b-udstyr, faldt hastigheden voldsomt, også for de forbindelser, der brugte 802.11g.
Man skal altså undgå blandede miljøer, hvis man skal have fuld fornøjelse af udstyret, men på den anden side er det jo praktisk, at man kan benytte 802.11b, hvis der ikke er andet til rådighed.
Signalerne fra de trådløse netværk er ikke gode til at trænge igennem vægge i bygninger, som mest består af beton og stål. Her skal der blot et par vægge til, før forbindelsen afbrydes. Det går langt bedre, hvis huset er bygget af mursten og træ, eller hvis man benytter netværket i et åbent kontormiljø.
I forhold til 802.11b er hastigheden højere, men rækkevidden lidt mindre. Vi oplevede også at det kunne være svært at komme på nettet igen, når 802.11g-forbindelsen først var røget. Her gik det nemmere med 802.11b.
Hvis man ikke har brug for den helt store båndbredde, men prioriterer den bedst mulige rækkevidde, er 802.11b stadig at foretrække. På den anden side virker 802.11g som en bedre løsning end 802.11a, og man kan jo risikere, at 802.11g bliver fremtidens standard. Så er det jo godt at være forberedt. I tilfældet med netværksudstyret fra Buffalo lider teknologien tilsyneladende stadig lider af nogle børnesygdomme, men det skal nok blive ordnet.
Netværksudstyret koster 2.495 kroner inklusive moms for både basestation og pc card. En antenne til basestationen, så rækkevidden bliver forøget, koster 749 kroner med moms.
