Artikel top billede

"Ud fra de kriterier, vi havde på daværende tidspunkt, opfyldte Software Innovation kriterierne," siger Lars Frelle-Petersen fra FESD (Fællesoffentligt Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering).

FESD: Rigtigt at vælge Software Innovation

Software Innovation møder kritik på grund af manglende leverence. Alligevel fastholder FESD-ledelsen, at det var rigtigt at vælge firmaet som en af tre leverandører.

Kontorchef i Den Digitale Taskforce Lars Frelle-Petersen, der er centralt placeret i ledelsen af FESD (Fællesoffentligt Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering), mener, at man valgte rigtigt, da man godkendte Software Innovation som en af tre leverandører.

"Ud fra de kriterier, vi havde på daværende tidspunkt, opfyldte Software Innovation kriterierne," siger han.

Efterfølgende har Albertslund Kommune, Bornholms Regionskommune, Sorø Kommune, Randers Kommune og DR, alle ytret utilfredshed over Software Innovation.

Kritikken går på alt fra direkte opsigelse af kontrakter og trusler om sagsanlæg til forsinkelse på op til et år for rettelse i systemerne og leveringsproblemer.

Individuelt ansvar

Men Lars Frelle-Petersen afviser, at FESD burde have forudset problemer.

"Det er kompliceret med ESDH-løsninger (Elektronisk Sags- og DokumentHåndtering), og man kan efterfølgende sige alle mulige ting i bakspejlet. Det nytter ikke ret meget," siger han.

Han erkender dog, at historierne lyder nogenlunde enslydende om blandt andet leveranceproblemer.

Men han fastholder, at det er myndighedernes eget ansvar at indgå kontrakter, selvom leverandører er godkendt.

"Det er individuelle kontrakter med individuelle ansvar, hvor leverandøren påtager sig at leverer det, den har lovet. Og det har vi i FESD jo intet med at gøre" siger han.

Holder ikke hvad de lover

Chefen for Den Digitale Taskforce retter samtidig en barsk bemærkning direkte til Software Innovation.

"Det er svært for alle, når man kommer derud, at leverandørerne lover mere end de kan holde. Det har vi jo svært ved at gardere os imod hos FESD – altså når en leverandør går ud og lover mere, end den kan holde" siger han.

Man må jo tage det, de skriver under på, for gode vare, det har vi også gjort i de enkelte projekter, forklarer han.

FESD-toget kører fint

Han mener på trods af problemerne hos de fem FESD-deltagere, at FESD-toget kører fint.

"Ja, det gør det. Men ingen tvivl om at implementere et ESDH-system er noget af det mest komplekse digitale projekt, man kan kaste sig ud i." siger han.

Han erkender, at man vil se dårlige eksempler på ESDH-implementeringer, men understreger, at der også findes mange gode eksempler.

Han afviser samtidig, at FESD bør gå efter store leverandører i fremtiden.

"Software Innovation er store i Norge, men måske ikke i Danmark. Og i EU-udbud må man ikke skelne. Desuden bliver vi jo også skudt i skoen, hvis vi ikke tager hensyn til små og mellemstore virksomheder," siger han.

På et punkt vil han dog medgive, at man vil øge fokus i det kommende FESD 2 udbud.

"Måske man kan gøre sig mere umage med at de skal dokumentere deres leverance-evne. Man det er også svært, for hvordan dokumentere man det?" spørger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere