Artikel top billede

Domsstolsstyrelsens direktør, Adam Wolf, drøfter bod med CSC.

Digital tinglysning sparkes til hjørne i otte måneder

CSC må opgive at levere den store digitalisering af de danske tinglysnings-systemer til tiden. Så mange nøglemedarbejdere har forladt projektet, at det må udskydes i næsten otte måneder.

Akut mangel på medarbejdere hos leverandøren CSC tvinger Domstolsstyrelsen til at udskyde dens store prestigefylde digitale tingslysning med næsten otte måneder.

Oprindeligt var det planen, at den digitale tinglysning - der skal reducere behandlingsstiden for tinglysninger fra 10 dage til få sekunder - skulle være klar 25. marts 2008.

Nu hedder den nye dato i stedet november 2008 - en forsinkelse på mere end syv måneder under et år efter, at den store kontrakt blev indgået mellem de to parter.

Hovedårsagen er, at CSC har mistet flere nøglemedarbejdere på projektet, hvilket har gjort, at selskabet ikke kan følge den først formulerede tidsplan.

"CSC har meddelt, at selskabet ikke kan levere til tiden, fordi man har mistet flere nøglemedarbejdere på projektet. Der er jo rift om folk i dag," siger Adam Wolf, direktør i Domstolsstyrelsen, til Computerworld.

Diskuterer bod

Han fortæller, at CSC nu har entreeret med en underleverandør, århusianske Lenio, som nu skal hjælpe med til udviklingen af projektet.

"Det har vi tiltro til, kan fungere," siger Adam Wolf.

Han vil ikke fortælle, hvor meget den langvarige forsinkelse vil koste CSC i bod.

"Der er taget højde for den slags i vores kontrakt, men vi har endnu ikke drøftet detaljerne på plads med CSC," siger Adam Wolf.

Domstolsstyrelsen har kendt til CSCs mandskabs-problemer siden i sommer, men forventede ikke i første omgang, at problemerne var så alvorligt, at det ville udløse en forsinkelse i denne kaliber.

"Vi regnede egentlig med, at vi ville kunne overholde tidsplanen ved at reducere funktionaliteten, så vi kunne sende pantebrevsmodulet på gaden 25. marts," siger Adam Wolf.

Regeringen skal godkende

Forsinkelsen får primært konsekvenser for finanssektoren og ikke mindst Domstolsstyrelsens medarbejdere, som i et år har set frem til at gå i gang med nye og anderledes opgaver, når den digitaliserede tinglysning skulle gå i gang.

I dag foregår tinglysningen manuelt, hvor medarbejdere i Domstolsstyrelsen kontrollerer eventuelle hindringer for at tinglyse. Med det nye system vil denne proces blive fuldstændig automatiseret.

CSC arbejder med en SOA-baseret løsning, der sigter mod, at virksomheder kan indarbejde tinglysnings-tjenesten direkte i deres egne it-systemer.

Udskydelsen af det store tinglysnings-system skal formelt indstilles til regeringen, men ifølge Adam Wolf er der reelt ingen mulighed for, at systemet kommer i luften til tiden.

Ifølge tidligere oplysninger betaler Domstolsstyrelsen et trecifret millionbeløb - angiveligt op til 250 millioner kroner - for den fireårige kontrakt med CSC.

En ret stor del af dette beløb vedrører dog ikke selve system-udviklingen, men derimod indskanningen af dokumenter - en ting, der ifølge Adam Wolf kører efter planen.

Hos CSC vil man ikke bidrage med yderligere oplysninger eller forklare, hvordan det har kunnet gå så galt, at projektet må udskydes med otte måneder blot et år efter kontrakten blev underskrevet.

"Vi udtaler os ikke om sagen," lyder det kortfattet fra Fritjof Lind, direktør i CSCs afdeling for den offentlige sektor.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere