Artikel top billede

Danske forskere er vilde med PlayStation 3

30 nye PlayStation 3 spillekonsoller placeret på Aalborg og Københavns Universiteter skal arbejde i Linux-baserede klynger og styrke den danske grundforskning.

IBM og Nordisk Film, der distribuerer Sonys spillekonsol PlayStation 3 (PS3), har doneret 30 PS3, som skal styrke dansk grundforskning.

De 30 PS3 deles mellem Aalborg Universitet og Københavns Universitet.

På et pressemøde i går fortalte repræsentanter fra giverne, IBM og PS3-distributøren Nordisk Film, og fra modtagerne, Københavns og Aalborg Universiteter, om forventningerne.

"Uden spilindustrien havde vi ikke kunnet, hvad vi kan i dag - i hvert fald ikke så hurtigt. Vi er nødt til at udvide vores kapacitet og regnekraft for at klare os i konkurrencen og her kan en PlayStation 3 være en økonomisk genvej til at skabe større regnekraft," siger Frede Blaabjerg, dekan ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter på Aalborg Universitet.

Otte til 40 gange hurtigere

En PlayStation3 er fra otte til 40 gange hurtigere end en traditionel pc, og det bliver til en veritabel supercomputer, hvis spillekonsollerne bindes sammen i Linux-baserede klynger.

PS3 er især overlegen, når det gælder grafiktunge simuleringer, fordi spillekonsollen er designet til at vise grafik med mange detaljer.

Derudover findes der en række komplicerede og forskningsrelevante opgaver, der også er egnet for en PS3 som for eksempel dekryptering og såkaldte proteinfoldninger.

I Aalborg skal spillekonsollerne bruges til forsøg i relation til universitetets nye supercomputer, Fyrkat, som tidligere beskrevet i Computerworld.

PS3’ernes hurtighed med grafiktunge simuleringer kan blandt andet gavne forskningen i nye materialer til vindmølleindustrien. ¨

Denne form for beregninger har tidligere taget meget lang tid eller været umulige at udføre og her skaber kombinationen af supercomputere og PS3’ere helt nye muligheder.

Kørekort til Formel 1

På Københavns Universitet skal man blandt andet bruge klyngen af PS3 til undervisning og til forsøg med, hvordan man bedst samler en stribe PS3’er til regnekraftige klynger.

"Cell-processoren er særdeles hurtig på nogle områder og overlader det meste til programmøren, men processoren kræver specielle kompetencer, ligesom det kræver mere end kørekort til en almindelig bil at styre en Formel 1-racer," siger Brian Vinter, professor ved datalogisk institut, Københavns Universitet.

Han fortæller videre, at de første tre kandidater med speciale i Cell-processoren har taget afgang fra universitetet, men de to af dem er allerede smuttet til attraktive stillinger i henholdsvis Sverige og Finland.

Godt for salget

Nordisk Film er naturligvis begejstret over, hvad det gør for salget, at spillekonsollerne finder vej til forskningsmiljøerne, mens IBM, der har udviklet den Cell-processor, der er hjertet i PS3, ser lysere tider for de danske forskere:

"En fælles infrastruktur, som der lægges op til her med en bagvedliggende supercomputerkraft er det, der skal til, hvis vores forskere skal være blandt de bedste i verden," siger Kim Østrup, vicedirektør, IBM.

I USA findes allerede flere PlayStation 3-klynger, men det er første gang, man i Danmark arbejder på at skabe regnekraft via klynger af spillekonsollen. Det anslås ifølge en pressemeddelelse, at hvis man byggede en klynge bestående af 10.000 PS3’er, ville man i teorien have verdens kraftigste computer. En PS3 koster cirka 3.300 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere