ZPC: Køn og kompakt computer

Kompakte stationære pc'er med et attraktivt udseende bliver stadig mere populære, efterhånden som det går op for folk, at der findes et alternativ til de store, grå kasser. Et godt eksempel på den nye generation af pc'er er ZPC fra Iwill, der ikke fylder mere end en ordbog, men alligevel har kræfter nok til de fleste opgaver.

Lille, men støjende

ZPC fra taiwanske Iwill er en lille, kæk Pentium 4-pc, som både er køn at kigge på og nem at få plads til.

Computeren måler 27 x 18 x 6 centimeter, og den er således omtrent på størrelse med en transistorradio. Computeren kan stilles på højkant, så den fylder ganske lidt på skrivebordet.

Den vejer 2,3 kilo, så den er nem at slæbe med over til naboen, hvis man ikke kan vente med at vise dyret frem. Man skal dog også have den eksterne strømforsyning med, og den vejer yderligere et halvt kilo.

ZPC fås i farverne sølv og sort. I begge tilfælde er pc'en forsynet med plexiglas-plader foroven og forneden, hvilket giver den lille pc et endnu mere sexet udseende.

Iwill sælger ZPC som et såkaldt barebone-system bestående af kabinettet med bundkort samt strømforsyning. Man skal altså selv forsyne pc'en med processor, RAM, harddisk og cd/dvd-drev, men det er nok nogle forhandlere, der gerne vil sørge for.


Sådan ser den sølvfarvede version af ZPC ud.

Den superkompakte pc støjer ikke mere end en almindelig pc, men det kan jo også være slemt nok. Støjniveauet er desværre ikke blevet mindre med størrelsen, og ZPC larmer noget mere, end man kunne ønske sig.

Netop støjniveauet gør ZPC til en uønsket gæst i dagligstuen. Man kunne ellers godt forestille sig pc'en som mediecenter til afspilning af MP3-musik og dvd-film. I den forbindelse savner man dog en tv-udgang på pc'en. Der er kun udgang til en almindelige VGA-skærm.

Ikke ueffen

Når pc'en skal være så kompakt, som tilfældet er her, er der ikke plads til de enheder, som man finder i en almindelig pc. ZPC skal udstyres med et slimline optisk drev og en lille 2,5 tommer harddisk, og det er komponenter, som man normalt ser i bærbare pc'er. Det betyder også, at pc'en ikke bruger særlig meget strøm.

Vi testede pc'en med en Hitachi Travelstar 40GN harddisk på 40 gigabyte og en kombineret cd-brænder og dvd-drev, der kan brænde CD-R med en hastighed på 24x, CR-RW med 10x, læse cd'er med 24x og endelig læse dvd'er med 8x. Drevet er mindre end 13 millimeter i højden.

Diskettedrevet er sparet helt væk, men efterhånden hører disketter vel også fortiden til. Pc'en har en serielport, men ingen printerport. Til gengæld har pc'en integreret 10/100 Ethernet, to FireWire-porte på fronten samt fire USB 2.0-porte, to på fronten og to på bagsiden.

Der er indbygget lydkort, og både foran og bagi er der udgang til højttalere og indgang til mikrofon.

ZPC understøtter Intels Pentium 4 med frekvenser på op til 2,53 GHz, og vi testede maskinen med en 2,4 GHz Pentium 4. Computeren skal forsynes med DDR266 RAM, og der er kun plads til et enkelt modul, som i vores tilfælde var på 512 megabyte.

Computeren rummer et Intel 845GV chipsæt med integreret grafik. Der er altså ikke noget egentligt grafikkort i pc'en, og 3D-ydelsen er ikke god nok til afvikling af de nyeste 3D-spil.

Rent ydelsesmæssigt bliver pc'en holdt lidt tilbage af den langsomme harddisk, og når det gælder 3D-grafik, går det bestemt ikke hurtigt. ZPC kan ikke bruges af spillefugle, men pc'en har rigeligt med kræfter til at klare alle de kontoropgaver, man kan tænke sig, og de mere krævende multimedie-opgaver lader sig også løse tilfredsstillende.

Som kompakt og ganske køn kontor-pc er ZPC absolut ikke ueffen, og vi klapper begejstret i vores små hænder, når der bliver gjort noget fornuftigt ved designet og størrelsen af pc'er. Alligevel kan vi da godt foreslå et par forbedringer.

For det første bør Iwill sørge for at bringe støjniveauet længere ned, så vi kan nøjes med at høre en stille summen. For det andet kunne ydelsen gøres bedre ved at satse på Intels 865G chipsæt, der er udstyret med den nye generation af Intels integrerede grafik og har understøttelse af hurtigere systemhukommelse og hyper-threading.

Det var sikkert ikke længe, før næste generation af ZPC er klar, men indtil da kan man få fingrene i en maskine som den ovenstående for knap 8.500 kroner uden styresystem, skærm, mus eller tastatur. Man kan sagtens få en hurtigere maskine billigere, men man betaler vel gerne en del for det flotte, kompakte design.

ZPC var venligst udlånt af Unicomputer.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S