Artikel top billede

"Ansøgerne har stadig et arbejde foran sig," lyder det fra Christian Scherfig, formand for Radio- og tv-nævnet. Foto: Søren Svendsen for Dansk Designcenter.

Nyt digitalt sendenet mangler seriøse ansøgninger

En måned før ansøgningsfristen udløber, har Radio- og tv-nævnet ikke modtaget seriøse ansøgninger om at håndtere det kommende digitale net. Formand Christian Scherfig tror stadig på, at de vil komme.

Blot en måned før sidste frist for ansøgninger til tjansen som håndterings-selskab - såkaldt gatekeeper - af Danmarks kommende digitale tv-net, har Radio- og tv-nævnet endnu ikke modtaget ansøgninger fra de tunge ansøgere.

”De tunge seriøse ansøgere, som vi forventer, der kommer, har endnu ikke lagt deres ansøgninger ind,” siger Christian Scherfig, formand for Radio- og tv-nævnet.

Ansøgningsfristen er 4. februar 2008.

Det giver de interesserede virksomheder endnu en måned til at indlevere ansøgningen til den skønhedskonkurrence, der skal afgøre, hvem der skal kontrollere den danske digitale tv-infrastruktur og sendeflade.

Der er dog ingen panik på endnu, for ansøgningerne skal nok komme, mener formand Christian Scherfig.

Han forventer at modtage maksimalt 10 både danske og internationale bud på opgaven.

”Ansøgerne har stadig et arbejde foran sig med at udarbejde forretningsplaner, kommercielle overvejelser og føre dialog med eventuelle indholdsleverandører,” forklarer Christian Scherfig.

Uafhængige ansøgere foretrækkes

Radio- og tv-nævnet vil ikke røbe, hvor mange ansøgninger, det allerede har modtaget.

”Det oplyser vi samlet til den tid,” siger Christian Scherfig.

Danmarks digitale tv skal i 12 år frem i tiden bestyres af en såkaldt gatekeeper, der udpeges af Radio- og tv-nævnet ved en skønhedskonkurrence i løbet af marts i år.

Nævnet vil i samarbejde med Konkurrencerådet og IT- og Telestyrelsen vurdere, hvem der ser ud til bedst at kunne håndtere kravene i udbuddet.

Ansøgere, der ikke i forvejen har indholdsmæssige interesser i den danske sendeflade, har en naturlig fordel.

TV 2 er været nævnt som en mulig ansøger som gatekeeper.

”TV 2 er ikke udelukket på forhånd, men en ansøger skal kunne dokumentere, at den ikke har en tilknytning til det danske tv-marked. Har man det, skal man leve op til en række foranstaltninger, der skal sørge for, at konkurrencen ikke forvrides på indholdssiden,” siger Christian Scherfig.

Jo større tilknytning til det danske tv-marked en ansøger har, jo større forholdsregler vil det være nødvendigt at træffe for at sikre mod konkurrenceforvridning.

97 procents dækning - måske

Tidsplanen er stram, for det analoge sendenet lukker ifølge internationale forpligtelser endegyldigt i oktober 2009.

Gatekeeperen forpligter sig til at oprette en infrastruktur, der dækker 97 procent af landet.

Det er fra politisk side bestemt, at det vil være for dyrt at forlange en 100 procents dækning.

De randområder i Danmark, der ikke bliver dækket, vil blive tilbudt kabel-tv eller satellitmodtagelse i stedet for.

Det er i øvrigt ikke sikkert, at den reelle dækning lander på de krævede 97 procent.

For i Radio- og tv-nævnets udbudsbestemmelser optræder en kattelem, hvor gatekeeperen kan opnå dispensation for dækningsgraden, hvis det viser sig at være alt for omkostningskrævende at gennemføre den.

”Det vil jeg ikke opfordre ansøgerne til at spekulere i. Som udgangspunkt gives der ikke dispensation. Det kan kun gives i det tilfælde, hvor det er udefrakommende årsager, som det ikke har været muligt at forudse, og som afgør, at det ville blive alt for dyrt komme op på 97 procent,” siger Christian Scherfig.

Svensk eller norsk gatekeeper

Og hvem bliver det så, der skal stå for en opgave, der forventes at koste en investering på 300 millioner kroner i opbyggelse af sendenettet og driftsomkostninger på 100 millioner kroner om året?

”Det er der jo ikke så mange virksomheder, der kan,” siger Christian Scherfig.

Norske Telenor, der ejer Canal Digital, Sonofon og Cybercity, og svenske Boxer, er i forvejen gatekeepere i henholdsvis Norge og Sverige, og ventes at byde ind som dansk gatekeeper.

De regnes blandt favoritterne.

Også mediekoncernen Egmont har været nævnt som ansøger, ligesom TV2 overfor Berlingske Business oplyser, at man stadig holder mulighederne åbne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere