Lægerne i Danmark scorer højt på brugen af elektroniske journaler, e-recepter og generelt brug af computere og internet. Samlet set er Danmark helt i front i brugen af it inden for EU.
Det viser rapporten Benchmarking ICT use among General
Practitioners in Europe fra EU Kommissionen, hvor 261 ud af i alt 6.789 praktiserende læger i Europa er blevet interviewet vedrørende deres brug af it i det daglige arbejde.
Danmark topper listen foran Holland, Finland, Sverige og Storbritannien som de førende nationer inden for it-brugen i EU. Lande som Grækenland, Polen og Rumænien ligger i bunden blandt de 27 medlemslande.
Stort set alle danske læger bruger en computer med internet-forbindelse, hvorimod det er under hver anden praktiserende læger, der benyttet nettet i østlande som Bulgarien, Ungarn og Rumænien.
Manglende mail-konsulationer
Selvom de praktiserende danske læger kan bryste sig af EU-undersøgelsen kan der stadig strammes op på it-brugen herhjemme, især når det drejer sig om at kunne komme igennem på telefonen til lægen om morgenen.
Et af alternativerne er mail-konsultation, som kun godt 60 procent af lægerne bruger i dag .
Det skal der strammes op på, fordi det fra 1. januar 2009 bliver obligatorisk for lægerne at tilbyde patienterne mail-konsulation som en mulighed for læge-rådgivning, når de eksempelvis skal vaccineres inden rejser til eksotiske destinationer eller have svar på blodprøver.
"Vi har stadig et stykke op til den fuldstændige brug af mail-konsultationer, men antallet er fordoblet hvert år siden den frivillige indførsel for fem år siden," siger kontorchef Lisbeth Nielsen hos Danske Regioner.
Medicinkort på vej
Hun forklarer, at e-mailkonsultationer bliver understøttet i de fleste af journalsystemer på markedet, så det er primært et spørgsmål om, at lægerne tager teknologien i anvendelse og indretter deres arbejdsgange efter nye måder at kommunikere på.
Medicinkort til forskelligt sundhedspersonale
Lisbeth Nielsen peger også på, at behovet for et medicinkort er presserende for at undgå fejlmedicinering.
"Et fælles medicinkort handler i høj grad om at have online-kommunikation mellem eksempelvis den praktiserende læge og hjemmesygeplejen, så alle parter kan se, om der er ændret i patients medicindosering," siger Lisbeth Nielsen.
Det fælles medicinkort kører via en web-service til et fælles, opdateret register, hvor lægerne derefter kan overføre oplysningerne til den lokale elektroniske patientjournal. På den måde kan alle følge med i de mindste ændringer for den enkelte patient.
Lige nu kører der pilotprojekter med det fælles medicinkort i Hovedstaden, Esbjerg og Odense.
Medicinkortet bliver også tilgængeligt for borgeren på sundhed.dk.
Forebyggelse via databaser
På længere sigt skal det være muligt for lægerne at overvåge specielle patientgrupper.
Det sker ved, at lægen tilføjer koder til de skavanker, som patienterne kommer og klager over, hvorefter lægen samlet kan trække hele sygdomsgrupper ud til overvågning fra en database.
På den måde kan de følge de patienter, som eksempelvis har fået diagnosen diabetes eller andre kroniske sygdomme, hvor det er vigtigt at følge udviklingen.
"Men på sygdomsovervågnings-området mangler vi dog stadig en del, fordi det primært er idealisterne, der koder sygdomme på nuværende tidspunkt," afslutter Lisbeth Nielsen.
